Dansker anholdt i Florida

En dansk-amerikansk præst er anholdt i Florida. Det sker samme dag, som han skulle rejse hjem til Danmark for at blive afhørt i en dansk sag om seksuelleovergreb

Følg Krimi

De amerikanske myndigheder blander sig nu i en dansk sag om seksuelle overgreb.

En dansk-amerikansk frikirkepræst fra 'Byens Kirke' i Silkeborg skulle onsdag være hoppet på et fly i Florida og sat kursen mod Danmark, hvor de danske myndigheder planlægger at afhøre og sigte ham i en sag om flere seksuelle overgreb.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi, havde man igennem den mistænktes forsvarsadvokat forhandlet en aftale i stand, hvor den mistænkte dansker frivilligt ville tage hjem til Danmark, for at stå til ansvar i det danske retssystem.

Anholdt i lufthavn
Men da den danske frikirkepræst mødte op i lufthavnen i USA og forsøgte at forlade landet, valgte de amerikanske myndigheder at tilbageholde og fængsle danskeren.

Det fortæller politiinspektør i Midt- og Vestjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Den amerikanske anholdelse har intet med vores sat at gøre. Vi er blevet oplyst, at da han forsøgte at rejse ud af landet, vælger de amerikanske myndigheder at anholde ham i forbindelse med en arrestordre i USA. Vi er ikke bekendt med, hvad han er mistænkt for at have begået af mulig kriminalitet i USA, men ifølge vores oplysninger er det en 'mindre' sag, fortæller politiinspektør Hans Roost.

Ville frivilligt til Danmark
Den anholdte frikirkepræst har gennem en periode været bosat i USA og har både dansk og amerikansk statsborgerskab.

Det danske politi havde i tæt dialog med den mistænktes forsvarsadvokat i Danmark forhandlet sig frem til, at han frivilligt ville rejse til landet.

Nu vil dansk politi i midlertidig forsøge at få den dansk-amerikanske præst udleveret af de amerikanske myndigheder.

- Vi må konstatere, at han ikke kommer til Danmark i dag som planlagt og dermed rykker vores tidsramme for sagen sig.

- Samtidig må vi sige, at frivillighedsordningen er blevet kompliceret og mildt sagt gået lidt fløjten, så vi må sætte gang i en udleveringsproces i forbindelse med sagen.

Mørklagte beviser
Politiinspektør Hans Roost ønsker ikke at uddybe, hvor mange præsten mistænkes for at have udført seksuelle overgreb på i Danmark, ligesom han heller ikke ønsker at fortælle i hvilken periode overgrebene stod på.

- Vi skal først afhøre den mistænkte, før vi går ud og omtaler vores sag i pressen, lyder det venligt men bestemt fra politiinspektøren.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.