Annonce:
Annonce:

Dansker mistænkt for gigantisk skovbrand overføres til hospital

En dansk mand er anklaget for kæmpe skovbrand i USA. Det er endnu ikke afgjort, om han kan stilles for retten

I sommeren 2018 blev et stort område i delstaten Colorado i USA hærget af en skovbrand. En dansk mand er anklaget for at stå bag, men ikke i stand til at deltage i en retssag. Foto: Handout/Reuters
I sommeren 2018 blev et stort område i delstaten Colorado i USA hærget af en skovbrand. En dansk mand er anklaget for at stå bag, men ikke i stand til at deltage i en retssag. Foto: Handout/Reuters
Annonce:
Følg Krimi

1073 dage.

Så længe er der gået, siden en dansk mand på da 52 år i juni 2018 blev anholdt i USA for at have startet en af de største skovbrande i delstaten Colorados historie.

Men endnu lader en retssag eller en afvisning af sagen vente på sig.

Mandag aften dansk tid blev der holdt endnu et virtuelt retsmøde ved en domstol i Colorado med en status på sagen, der har trukket i langdrag.

Danskeren er mistænkt for at have startet en af de værste skovbrande i delstaten Colorados historie i sommeren 2018. Et område på over 43.000 hektar blev ødelagt, og det samme blev 141 boliger.

Men den danske mand lider af vrangforestillinger og er ikke i stand til at gennemføre en retssag. Han vil ikke tage medicin, og spørgsmålet er, om han kan få tvangsbehandling.

Han blev for få dage siden bragt på hospitalet, hvor han skal undersøges.

Annonce:

Ved mandagens retsmøde gentog danskerens forsvarer, Jane Fisher-Byrialsen, sin anmodning om, at sagen bør afvises, når han ikke er i stand til at gennemføre en retssag.

- Der har været nul fremskridt. Han fortsætter med at afvise at tage medicin, sagde hun.

Anklager Cynthia Kowert er af den omvendte overbevisning. Hun vil ikke have sagen afvist.

- Vi vil anføre, at der har været fremskridt, sagde anklageren.

Dommeren har endnu ikke taget stilling, men afventer fortsat den nye undersøgelse af danskeren, der også er tidligere er blevet vurderet af flere psykiatere.

Et andet spørgsmål, der fortsat spøger i sagen, er, hvorvidt danskeren vil blive udvist til Danmark, hvis han bliver løsladt.

Han opholder sig ulovligt i landet, men Cynthia Kowert har tidligere fortalt, at nye regler indført af præsident Joe Bidens administration betyder, at immigrationsmyndighederne ikke vil udvise danskeren.

Annonce:

Jane Fisher-Byrialsen fortalte da, at hun ikke har kunnet få bekræftet påstanden. Hun mener ikke, at de regler, som er indført af den nye regering, forhindrer, at personer, som er ulovligt i USA, kan anholdes.

Mandag fortalte forsvareren, at hun stadig ikke havde haft direkte kontakt med immigrationsmyndighederne, og der mangler dermed fortsat et svar på spørgsmålet.

Et nyt retsmøde er sat i rettens kalender til om tre uger. Her satser man på at have deltagelse af en repræsentant fra hospitalet, hvor danskeren opholder sig.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
BREAKINGBREAKING
Annonce:
Annonce: