Annonce:
Annonce:

Datter blev voldtaget på campingplads og andre steder

Østre Landsret nedsætter straffen fra fængsel i syv år til seks år. Far brugte vold ved overgreb

Annonce:
Følg Krimi

En 64-årig mand fra Hedehusene straffes torsdag for flere voldtægter af sin voksne datter og for at have krænket sit barnebarns blufærdighed.

Østre Landsret idømmer manden fængsel i seks år.

Det er et år mindre, end da Retten i Glostrup i juni vurderede overgrebene.

Gennem fem år blev datteren udsat for forbrydelserne, fastslår nævningetinget i landsretten.

Hun måtte tåle de mange overgreb på flere forskellige adresser på Sjælland.

Fordi hun gjorde modstand, brugte faren vold til at få sin vilje. For eksempel greb han fat i hendes håndled.

På en sjællandsk campingplads tog han fat i hendes arme i en såkaldt armlås, da hun gjorde modstand og råbte om hjælp, fremgår det af anklageskriftet.

Landsretten har dog frifundet den 64-årige mand for på et tidspunkt i 2011 at have truet med at indstille sin økonomiske hjælp til datteren, hvis hun nægtede at have samleje med ham.

Datteren, der er i 20'erne, er tilkendt godtgørelse for tort. Beløbet er fastsat til 120.000 kroner.

Barnebarnet, der fik krænket sin blufærdighed, skal have 5000 kroner, har retten bestemt.

I øvrigt er der ikke enighed om straffens længde. Et mindretal har stemt for at stadfæste byrettens dom på fængsel i syv år.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: