Annonce:
Annonce:

De to efterlyste vidner i Emilie-sagen er fundet

To efterlyste vidner i sagen om forsvundne Emilie har meldt sig, fortæller politiet

Her ses Emilie (rød ring) på Slagelse Station, før hun tager toget mod Korsør tidligt om morgenen den 10. juli. (Foto: Privat/Politifoto)
Her ses Emilie (rød ring) på Slagelse Station, før hun tager toget mod Korsør tidligt om morgenen den 10. juli. (Foto: Privat/Politifoto)
Annonce:
Følg Krimi

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Torsdag meldte to unge vidner sig til politiet i forbindelse med den forsvundne teeanger Emilie fra Korsør. Det fortæller vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

- De henvender sig sent om eftermiddagen, men de har ikke kunne bidrage med noget, som kan bringe sagen videre. Og dybest set bliver de efterlyst, fordi vi vil danne os et billede af, hvem der har været i den nordlige del af Korsør tidlig søndag morgen den 10. juli, siger vicepolitiinspektøren.

Dykkere indsat i eftersøgningen efter forsvundne Emilie

10 dage
De to vidner er en ung mand og en ung kvinde, som har været efterlyst de seneste knap 10 dage. De var med samme tog som Emilie og stod også af sammen med hende. Vidner som disse er vigtige for efterforskningen.

Annonce:

- Det er også derfor, at jeg her til morgen beder om, at hvis der er nogen, som har været i det område mellem klokken halv fire og halv fem søndag morgen, at de så henvender sig, hvis de ikke er blevet kontaktet af politiet, siger Søren Ravn-Nielsen.

Politiet på bar bund: Vigtigt Emilie-spor endte blindt

Fuldstændigt billede
Selvom de to unge vidner ikke har haft oplysninger, som direkte kan hjælpe politiet i en bestemt retning, er de stadig værdifulde at få afhørt.

- Vi vil gerne danne os et fuldstændigt billede af, hvem der har færdes deroppe både i professionelle sammenhænge og i andre sammenhænge. Vi søger kontakt til både fodgængere og kørende. Og det er i håbet om, at nogen kan bidrage med noget, måske også uden selv at være klar over det, forklarer Søren Ravn-Nielsen.

- Dybest set handler det om, at vi finder ud af, om nogen kan have set Emilie senere, end da hun forlader stationen. Det handler om at få snævret hendes færden ind.

En eftersøgningsplakat på dansk, tysk og engelsk, som forhåbentligt kan hjælpe efterforskningen. (Foto: Forsvundne personer)
En eftersøgningsplakat på dansk, tysk og engelsk, som forhåbentligt kan hjælpe efterforskningen. (Foto: Forsvundne personer)

Moren kontaktede politiet: Mystik om beskeder til forsvundne Emilie

Annonce:

Løbende opsamlinger
Politiet fortsætter naturligvis ufortrødent deres efterforskning. Og der er ifølge vicepolitiinspektøren ’en masse’ i gang, uden han kan komme det nærmere. De mange eftersøgninger, som har været sat i værk, siden Emilie forsvandt, bliver der også fulgt op på.

- Vi har løbende opfølgninger på de eftersøgninger, vi har lavet. Og så laver vi en masse opfølgning på de henvendelser, vi får fra offentligheden. Dem får vi heldigvis stadig en del af, siger Søren Ravn-Nielsen.

Politiet: Vi har ikke opgivet at finde Emilie i live

Emilie er 168 centimeter høj, beskrives som almindelig af bygning med langt brunt hår. Hun var iført en sort langærmet trøje med en sort blondebluse under, blå jeans og blå sko.

Har man oplysninger i sagen, kan man ringe til politiet på telefon 114.

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: