Annonce:
Annonce:

Den gik ikke: Drev ulovlig tankstation i garage

En 37-årig mand er sigtet i en sag om en ulovlig tankstation midt i et boligkvarter

Annonce:
Følg Krimi

800 liter olie og mobilepay-overførsler.

Det var angiveligt rammerne for en ulovlig tankstation i hjertet af Svendborg.

I begyndelsen af december sidste år modtog Fyns Politi nemlig en opsigtsvækkende anmeldelse om, at der fra et garageanlæg midt i et villakvarter blev drevet en ulovlig tankstation

Det skriver Fyns Stiftstidende.

Palletank og brændstofpistol
Ved første øjekast kunne politikredsen imidlertid ikke konstatere, at der forgik noget ulovligt i garageanlægget, som ligger på Søkildevej.

Alligevel besluttede ordensmagten at få en ransagningskendelse, og med den i hånden vendte de tilbage til villavejen 23. januar.

Under ransagningen fandt politiet en palletank med omkring 800 liter af noget, der ifølge Fyns Stiftstidende kunne være en blanding af diesel- og fyringsolie.

Tanken var desuden udstyret med en pumpe med en brændstofpistol.

Snuppet på overvågning
Politikommissær Rasmus Tyllesen fortæller til lokalmediet, at området var videoovervåget.

- På optagelserne kan vi se et par biler komme og tanke. Vi har undersøgt det, og det har vist sig, at bilister har betalt via mobilepay, siger han.

Politiet har efterfølgende sigtet en 37-årig mand i sagen. Det er politiets opfattelse, at han har stået for driften.

Han er sigtet efter en række paragraffer i miljølovgivningen. Den 37-årige nægter at have stået for opbevaring af olien, men erkender at have været på stedet.

Det er uklart, hvor olien stammer fra, men det kan ikke afvises, at den er stjålet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: