Denne amerikanske by sætter chokerende rekord

90 dræbte, 472 skudsårede – på én måned! Volden er ude af kontrol i amerikansk storby

Politiet efterforsker et skyderi under en fødselsdagsfest i Chicago 7. august, hvor en mand blev dræbt og en kvinde såret. I alt 90 mennesker blev dræbt i storbyen i august. (Foto: AP)
Politiet efterforsker et skyderi under en fødselsdagsfest i Chicago 7. august, hvor en mand blev dræbt og en kvinde såret. I alt 90 mennesker blev dræbt i storbyen i august. (Foto: AP)
Følg Krimi

USA's tredje største by, Chicago, har sat en ny, tragisk milepæl.

Med 90 drab og flere end 472 skudsårede - cirka 15 om dagen - har august sat rekord som den mest voldelige måned i byen i 23 år.

Borgerne i Chicago skal helt tilbage til juli 1993, hvor der blev dræbt 99 mennesker, ifølge tal fra politiet, skriver Chicago Tribune.

2016 har generelt været et blodigt år i byen.

Hvad fanden foregår der? 1200 skudt på 150 dage

Ifølge politiet er der registreret 449 drab i årets første otte måneder – en stigning på 50 procent i forhold til sidste år.

Samtidig er flere end 2312 mennesker blevet såret af skud i samme periode.

Chicago, der har 2,6 millioner indbyggere, tegner sig dermed for flere drab og skyderier end New York og Los Angeles tilsammen.

Bandekrigen i Chicago tegner sig for lagt størstedelen af de mange drab. (Foto: AP)
Bandekrigen i Chicago tegner sig for lagt størstedelen af de mange drab. (Foto: AP)
 

Volden i Chicago finder især sted i den sydlige og vestlige del af byen, hvor bander kæmper om narkohandel og territorium.

Mange af ofrene er tilfældige forbipasserende, herunder mindst 10 børn i år, der er blevet ramt af skud, mens de har opholdt sig i deres hjem eller været på vej i skole.

Et af ofrene var en seksårig pige, der malede kridtstreger på fortovet, da hun blev ramt i ryggen af et projektil, som var tiltænkt et rivaliserende bandemedlem.

Skød sort teenager 16 gange: Nu ruller der hoveder

Politichef Eddie Johnson siger, at årsagen til de mange skuddrab skyldes, at et stort antal skydevåben er i cirkulation på gaden.

- Vi gør, hvad vi kan. Vi har beslaglagt 6000 skydevåben i år. Det er mere end New York og Los Angeles til sammen.

- Vi anholder disse fyre (bandemedlemmer, red.), men vi har problemer med at fængsle dem, selv om de overtræder våbenloven gentagne gange, siger han til Chicago Tribune.

Nykea Aldridge skubbede en klapvogn foran sig på Chicagos Souhtside da hun blev dræbt af et vildtfarende projektil. (Privatfoto)
Nykea Aldridge skubbede en klapvogn foran sig på Chicagos Souhtside da hun blev dræbt af et vildtfarende projektil. (Privatfoto)
 

Volden drog nationale overskrifter i weekenden, da Nykea Aldridge, kusine til NBA-stjernen Dwyane Wade, blev tilfældigt offer for et vildfarende projektil, mens hun var på vej for at registrere sine børn i den lokale skole.

Politiet har efterfølgende anholdt to brødre, begge kendte bandemedlemmer, og sigtet dem for drabet.

New York, der har tre gange så mange indbyggere som Chicago, har hidtil registreret 222 drab i 2016.

I Los Angeles, der har fire millioner indbyggere, er 176 mennesker foreløbig blevet dræbt i 2016.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.