Annonce:
Annonce:

Derfor blev 20-årig skudt af politiet

Ny uhyggelig sag, hvor politifolk føler sig truet til at skyde en pistolmand

Her ligger den 20-åriges softgun på jorden efter skuddramaet, hvor politiet skød ham i hoften. Foto: Anthon Unger
Her ligger den 20-åriges softgun på jorden efter skuddramaet, hvor politiet skød ham i hoften. Foto: Anthon Unger
Annonce:
Følg Krimi

Da en 20-årig mand trak en pistol mod politiet og blev skudt i hoften tidligt om morgenen den 13. juli på Thoravej i Københavns NV-kvarter, ønskede han at dø af politiets skud.

Han havde planlagt sit selvmord som 'suicide by cop', og havde dagen før købt en softgun, som han ville true politiet med, så de skød ham.

Hele natten havde han kørt provokerende rundt i København i sin bil for at finde nogle betjente, der ville jagte ham og skyde ham.

Men det lykkedes først, da den 20-årige parkerede sin bil på Thoravej for at tage en lur. Klokken 06.40 bankede en politipatrulje på bilruden, og han trak sin softgun frem.

Det fik den ene betjent til at affyre flere skud imod ham, men han blev kun ramt i hoften og er nu udskrevet fra hospitalet, men varetægtsfængslet for trusler mod politiet.

Annonce:

To episoder på to måneder
Flere kilder bekræfter nu overfor Ekstra Bladet, at der var tale om endnu en episode med 'suicide by cop'. Den anden på blot to måneder og mindst den fjerde siden 2011.

Efter skudepisode: Ung mand fængslet ved grundlovsforhør

Den 2. juni blev en 50-årig mand skudt af politiet på H.C. Andersens Boulevard overfor Tivoli, da han gik hen mod to betjente, der netop havde stoppet en motorcyklist i en rutinekontrol.

Han sigtede på betjentene med en revolver og affyrede mindst et skud - som senere viste sig at være løsskud. Politiet besvarede straks ilden, og den 50-årige blev ramt et skud i låret og et i skulderen, der trængte ind og ramte rygmarven.

Den 50-årige er nu lam i benene. Undersøgelserne bekræfter, at han havde planlagt et 'suicide by cop', og han havde efterladt et afskedsbrev.

Mystik om skud-drama ved Tivoli: Nu er der opsigtsvækkende nyt

Annonce:

Politikommissær Hans Erik Raben, afdelingen for Personfarlig Kriminalitet, ønsker ikke at kommentere sagen fra Thoravej, fordi den kører for lukkede døre, og fordi politiklagemyndigheden undersøger den.

artiklen fortsætter under billedet

Da en 50-årig blev skudt af politiet ved Tivoli den 2. juni affyrede han løse skud mod politiet med denne revolver.  Foto: Kenneth Meyer.
Da en 50-årig blev skudt af politiet ved Tivoli den 2. juni affyrede han løse skud mod politiet med denne revolver. Foto: Kenneth Meyer.
 

- Det er en fuldstændig urimelig situation at sætte politifolk i. De ved jo ikke, om det er løse skud eller et attrapvåben, men de reagerer på den livsfarlige situation, som de føler, de befinder sig i. Det er en voldsom og grænseoverskridende situation at trække sit våben og skyde et andet menneske, uanset om man er politibetjent eller ej, siger advokat Martin Cumberland til Ekstra Bladet.

Han er beskikket som advokat for to af de fire betjente, der var involveret i skudepisoderne ved Tivoli og på Thoravej.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, undersøger begge skyderier for at klarlægge, om politifolkene har handlet korrekt.

Forældre skulle ikke finde ham død: Pistolmand ville skydes af politiet

Annonce:

Advokat Martin Cumberland er overbevist om, at der intet er at bebrejde betjentene. Om det seneste skyderi på Thoravej siger han: - Betjentene reagerede hurtigt og professionelt og skudafgivelsen er helt efter reglerne.

Belastende undersøgelser
Selvom betjentene ender med at blive 'frikendt' af DUP´en er det en stor belastning at skulle igennem en langvarig undersøgelse hos DUP´en og statsadvokaten.

- I det ene øjeblik trækker de deres våben, fordi de føler sig i livsfare, og derefter har de pludselig 'en sigtets retsstilling'. Det er en belastning, at undersøgelserne tager så lang tid, og der er eksempler på, at politifolk er gået ned med flaget på grund af det, siger Martin Cumberland.

Pistolmand skød mod to betjente: 'Politiet skulle dræbe mig'

Advokaten håber, at der er tale om en tilfældighed, når der har været to sager om 'suicide by cop' på kort tid - og ikke en tendens, hvor psykisk syge bruger politiet som redskab til et selvmord.

Annonce:

Han hæfter sig ved, at den 20-årige fra Thoravej følte sig svigtet af hospitals-systemet, og at hans handling var et 'skrig om hjælp'.

Den 20-årige havde overvejet selvmord gennem længere tid, erfarer Ekstra Bladet.

- Det er en falliterklæring for samfundet, hvis folk i nød ikke får den nødvendige hjælp, siger Martin Cumberland.

Gidseltager: Skyd mig eller jeg dræber hende

Han sammenligner delvist situationen med, at en person springer ud foran et tog uden tanke for konsekvenserne for lokomotivføreren. Men når politiet afgiver skud, vil der også altid være risiko for, at uskyldige kan blive ramt.

De provokerede også politiet til at skyde

27. januar 2011: - Jeg slår hende ihjel, hvis I ikke skyder mig!, råbte en 41-årig mand til politiet, da han tog en 60-årig bankassistent som gidsel i Nordea på Bytorvet i Albertslund. I 15 minutter fik den rædselsslagne kvinde en kniv presset mod struben, og den 41-årige stak hende flere gange i ryggen og tog kvælertag på hende. Til sidst lykkedes det den 60-årige at vriste sig fri, men den 41-årige løb efter hende med kniven hævet for at stikke hende ned. Men så skød de to politifolk, der var i banken, otte skud. De seks ramte den 41-årige i begge hænder, skulderen, lysken og maven. Men han overlevede og blev dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling.

24. juni 2016: En 41-årig mand gik rundt på Hvidovrevej i Hvidovre med en 7.65 mm. pistol og skød op i luften for at provokere politiet frem. To hundeførere var først på stedet, og den 41-årige rettede straks pistolen mod dem og skød hen over hovederne på dem. Betjentene forsøgte først at stoppe ham ved at pudse en politihund på ham, inden de skød ham i lårene. Hver betjent affyrede et skud mod begge hans lår. - Jeg ville ikke ramme betjentene. Jeg ville kun skræmme dem, så de skød mig, forklarede han i retten. Han ville gøre en ende på sit miserable liv, men ville ikke byde sine forældre at finde ham, hvis han skød sig selv med pistolen. Politiet skulle gøre det beskidte arbejde. Han fik tre års fængsel.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Pas på ønsker i Venstre - de kan gå i opfyldelse
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: