Annonce:
Annonce:

Derfor gik Espen amok: - Jeg troede jeg var blind

Drabstiltalte Espen Andersen Bråthen angrer, at han dræbte fem mennesker og forsøgte at slå endnu flere i ihjel tilbage i oktober 2021

Se det ske: Danske Espen går amok med bue og pil i et supermarked i Norge
Annonce:
Følg Krimi

HOKKSUND TINGHUS (Ekstra Bladet): Helt stiv i kroppen har den drabstiltalte dansker Espen Andersen Bråthen nu for første gang i offentligheden forklaret, hvorfor han dræbte fire kvinder og en mand 13. oktober sidste år i sin norske hjemby Kongsberg.

- Det var ganske mørkt i lejligheden. Jeg troede, jeg var ved at blive blind, og så besluttede jeg mig for at gå ud og dræbe. Men nu ved jeg, at det er en fejl, sagde han, mens han læste op fra et A4-ark.

Her på et still-billede fra et overvågningskamera affyrer Espen Andersen Bråthen en pil mod et af ofrene for hans angreb i dagligvarebutikken Coop Extra i Kongsberg. Politifoto
Her på et still-billede fra et overvågningskamera affyrer Espen Andersen Bråthen en pil mod et af ofrene for hans angreb i dagligvarebutikken Coop Extra i Kongsberg. Politifoto

Den psykisk syge 38-årige mand er karseklippet, glatbarberet og lettere overvægtig. Hans øjne er nærmest udtryksløse. I retten er han klædt i en krøllet hvid T-shirt, som hænger uden på bukserne.

Han slog i sin oplæste erklæring fast, at det ikke vil gentage sig.

Annonce:

'Jeg gør det aldrig igen'
- Det er forkert at slå ihjel. Jeg gør det aldrig igen, garanterede den 38-årige mand, som flere gange i sit voksne liv har været tvangsindlagt og ifølge sin egen forsvarer Frederik Neumann og flere psykiatriske eksperter er utilregnelig og stærk afvigende psykisk.

Han har blandt andet diagnosen paranoid-skizofren stillet tilbage i 2007.

En dødbringende halv time

Det norske medie VG har ved hjælp af politirapporter kortlagt en tidslinje for de dødbringende 35 minutter onsdag 13. oktober sidste år i Kongsberg:

18.12: Politiet får den første melding om, at en person går rundt i byens centrum med bue og pil. En politibetjent i civil og flere andre bliver angrebet i dagligvarebutikken Coop Extra i Myntgata. Tre patruljevogne køres i stilling.

18.17: Melding om 'livstruende vold'. Politifolk i området får besked på, at de skal reagere uden tøven for at redde menneskeliv.

18.18: Gerningsmanden er for første gang i kontakt med udkommanderede politifolk i Coop Extra. Flere af dem bliver beskudt med pile, og de går i dækning og mister igen kontakten med bueskytten.

18.22: Op imod 22 politibetjente indleder en desperat jagt på gerningsmanden.

18.25: Drabet på den første af fem personer sker i Hyttegata. Det viser sig, at gerningsmanden også er bevæbnet med knive.

18.28: Politiet melder offentligt ud, at folk i centrum skal holde sig inden døre, og at ordensmagten ikke har kontrol med den bevæbnede mand.

18.45: En beboer i Hyttegata hører, hvad han senere beskriver som en kvindes 'dødsskrig'.

18.47: Gerningsmanden bliver konfronteret af politifolk. En betjent affyrer varselsskud, før manden anholdes og identificeres som Espen Andersen Bråthen.

Manden vil senere i afhøringen tage stilling til sine blodige og usædvanligt brutale knivdrab på Gun Marith Madsen, Merethe Englund, Andrea Meyer, Liv Berit Borge og Gunnar Erling Sauve i den sidste halvdel af hele det 30-40 minutter lange forløb tilbage i oktober 2021.

De blev alle slået ihjel i eller omkring deres bopæle i Hyttegata med adskillige dybe knivstik.

Det ventes, at afhøringen af den tiltalte vil blive afsluttet torsdag formiddag.

Torsten Ruus opsummerer første retsdag i sagen omkring Espen Andersen Bråthen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Skreg af skræk: - Jeg sagde 'boom' for at skræmme

 

Her er en af de fire knive, som Espen Andersen Bråthen erkender at have brugt i sit dødbringende amokløb mod tilfældige mennesker i sin hjemby Kongsberg i Norge. Politifoto
Her er en af de fire knive, som Espen Andersen Bråthen erkender at have brugt i sit dødbringende amokløb mod tilfældige mennesker i sin hjemby Kongsberg i Norge. Politifoto

Espen Andersen Bråthen forklarede i første del af statsadvokat Andreas Christensens afhøring, at han før sit amokløb udvalgte 80 pile, hvoraf han havde fremstillet 12 selv.

Annonce:

Han tog samtidig, hvad hvad han beskriver som en kongebue, og fire knive, og så løb han ud i den norske by Kongsbergs bybillede i strømpesokker, løse grå bukser og en hvid undertrøje.

Fakta om drabssagen

Espen Andersen Bråthen har været tiltalt for at have dræbt fire kvinder og en mand. Han har under straffesagen i Hokksund erkendt sig 'skyldig i det hele' og erkendt, at hans handlinger er strafbare.

Dramaet udspillede sig 13. oktober sidste år i byen Kongsberg. Manden var bevæbnet med bue og pil og tre knive og en machete.

Drabene skete ifølge politiet efter betjentes første kontakt med gerningsmanden.

Den nu 38-årige danske statsborgers er erklæret psykisk syg og utilregnelig. Anklagemyndigheden mener, at hvis han kendes skyldig, bør han tvangsindlægges på en psykiatrisk institution.

Hans mor er dansk og han har også andre danske slægtninge. Men han har boet hele sit liv i Norge.

Der var oprindelig afsat 21 dage til retssagen i Hokksund Tinghus.

 

Den tiltalte mand fortalte, at formålet med de forskellige knive var at have en variation af våben til at kaste med og stikke i folk.

- Den længste kniv kunne jeg bruge på lidt afstand, så jeg også kunne beskytte mig selv, sagde manden, som virkede afdæmpet og noget presset af den omfattende opmærksomhed.

Coop var hans nærbutik
Han gentog, at formålet med det hele var 'at dræbe mennesker'. Ikke nogle konkrete personer. Bare folk. Men han var fast besluttet på at gå efter dagligvarebutikken Coop Extra, som han ofte handlede i til daglig.

Straffesagen foregår her i Hokssund Retshus. Ekstra Bladet er det eneste danske medie, der er til stede i bygningen for at dække den spektakulære retssag. Foto: Jonas Olufson
Straffesagen foregår her i Hokssund Retshus. Ekstra Bladet er det eneste danske medie, der er til stede i bygningen for at dække den spektakulære retssag. Foto: Jonas Olufson

Helt nøgternt forklarede Espen Andersen Bråthen derefter, at han affyrer to pile mod den dame, som han umiddelbart mødte i forretningen.

- Sigtede du på hende, spurgte statsadvokaten.

- Ja. Men jeg ramte ikke.

Annonce:

Et skræmmende 'boom'
Om forløbet efter de vilkårlige drabsforsøg i butikken fortalte han, at han fortsatte ind i et større garageanlæg og ud på to gader i den gamle bydel, hvor han affyrede flere pile mod folk.

Om et kvindeligt mål for hans trusler, uddybede han:

- En dame tog hænderne op foran ansigtet og skreg. Jeg sagde 'boom for at skræmme hende.

Espens glidebane: Kriminalitet, våben og sygdom

Den nu dømte Espen Andersen Bråthen har en småkriminel fortid.

I 2020 trængte han ind i sine forældres hjem i Norge og truede med at slå sin far ihjel med en revolver, som han efterlod i en sofa. Det kastede et besøgsforbud af sig.

Han blev desuden tilbage i 2012 idømt 60 dages betinget fængsel for blandt andet et museumsindbrud og for køb og forbrug af hash.

VG har beskrevet, hvordan den konverterede muslim for to år siden trænede med slagvåben.

Den norskfødte søn af en dansk mor og en norsk far har dansk statsborgerskab. Han har flere gange været på ferieophold i Danmark.

Familien var ifølge norske medier klar over, at han var psykisk syg, men han var utilbøjelig til at tage medicin. I sin ungdom stod han i lære som kok. Siden han var ganske ung, har han ikke haft fast arbejde.

Efterretningstjenesten PST registrerede i 2018, at danskeren var ude i en radikalisering og kunne udføre 'et lavskalaangreb' i Norge.

Kilder: Dagbladet, VG, norsk TV2

Den nu tiltalte mand forklarede, at han affyrede flere pile med fuld kraft efter at have forladt Coop Extra. Det skete med hans egne ord hver gang 'for at dræbe'.

Han fortsatte derefter mod Hyttegata, hvor han med stikvåben dræbte fire kvinder og en mand, før det lykkedes en større politistyrke at stoppe uhyrlighederne.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: