Derfor mødte politiet talstærkt op i boligkvarter

Politiet mødte tungt bevæbnet op i aktion lørdag eftermiddag

Stærkt bevæbnede betjente var lørdag eftermiddag på til stede i Askerød i Greve. Video: Kenneth Meyer.

Det så dramatisk ud, da politiet lørdag eftermiddag troppede op i boligkvarteret Akserød i Greve.

Her mødte adskillige patruljevogne nemlig op, mens flere betjente var bevæbnet med automatvåben.

Men anledningen til politiopbuddet var ikke så dramatisk som først antaget.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi lørdag aften.

- Vi fik en anmeldelse om, at der var en gruppe mænd, der var i slagsmål foran det, der hedder Digehuset. Og der fik vi kontakt til to personer, som havde deltaget, mens resten var stukket af, siger vagtchef Henrik Jørgensen til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at anmeldelsen i første omgang havde lydt på, at der måske var våben involveret i slagsmålet.

- Vi tager selvfølgelig vores forholdsregler, og det var også derfor, det så så voldsomt ud, da vi kom med så mange biler og vores Romeo-folk (politiets reaktions-patrulje, red.), der havde de lange våben fremme, siger vagtchefen.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Vagtchefen fortæller, at det for politiet er uvist, hvad konflikten gik ud på, da de to personer, man traf på stedet, ikke har ønsket at fortælle noget til politiet.

- Men der er ikke nogen, der er kommet noget alvorligt til i forbindelse med episoden, fortæller Henrik Jørgensen.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer