Derfor skal tricktyve og spritbilister frygte familien Stenholt

Der er ikke kun bulgarske tasketyve, der skal frygte den nordjyske familien Stenholt

Familiefaderen Karsten Stenholt som fangede de bulgarske tricktyve. Foto: Privat
Familiefaderen Karsten Stenholt som fangede de bulgarske tricktyve. Foto: Privat

Forleden fik familien Stenholt en dusør for sin jagt på bulgarske tricktyve.

- Vi fik alle fem hver 2.000 kroner i dusør foruden et diplom samt en særlig kuglepen, som politiet sjældent udleverer for at gribe ind, siger Karsten Stenholt.

Sådan fangede familien Stenholt bulgarske tasketyve

- Det ligger instinktivt i mig, at jeg som frivillig i Flyvehjemmeværnet og som forhenværende købmand er lidt miljøskadet: Jeg beslutter konstant, at eksempelvis butikstyve og spritbilister ikke skal have lov til at slippe.

- Så familien har efterhånden vænnet sig til, at når vi er i et indkøbscenter, så forsvinder jeg pludselig, fordi jeg har fået færten af en butikstyv. Eller når vi kører en tur, bliver ruten pludselig ændret, fordi jeg synes, at politiet skal et tip om, at den bil, vi kører bag, kan være en spritbilist eller en tyvebande på rov.

Så især Nordjyllands Politi får ofte opkald fra Karsten Stenholt, men forleden var det altså Nordsjællands Politi, som hædrede familen.

- I var ekstraordinært opmærksomme og handlede langt ud over, hvad man kan forvente og på helt eget initiativ. Jeres observationer var af helt afgørende betydning for sagens opklaring.

Sådan fangede vi tyvene: De udbrød: - Türki, türki, türki,

Ekstra Bladet har talt med Karsten Stenholt, som her fortæller om fangsten af de bulgarske tasketyve.

-Vi var ferie på ferie på det skønne Hillerød Camping, da vi gik en tur op til Hillerød Centeret. Oppe foran centeret møder vi en ung mor til to – et af børnene var i en klapvogn. Hun spurgte, om vi havde set hendes taske, som et par unge kvinder havde stjålet fra klapvognen uden, at hun havde nået at få fat i dem, fortæller han.

- Centervagten kom så ud. Han viste os på sin mobiltelefon et billede af to piger. Billedet havde han fra centerets tv-overvågning. Vagten fortalte os, at tyve som disse plejer at gå ned til S-tog-stationen for at tage et tog ind til København.

- Så sagde jeg til familien: Det bliver ikke til en tur i Hillerød Centeret lige nu. Vi tog den mest sandsynlige rute til stationen – en lille sti. Vi gik i rask tempo, og da vi kom et stykke ned af stien, observerede min datter to unge kvinder gå omkring et hjørne. Så sagde jeg: Nu er det fra rask trav og i galop. Min kone havde vores harmløse Shetland Sheepdog med i snor. Vi fik de to kvinder indhentet og slog ring omkring dem, fortæller Karsten Stenholt.

- Jeg konfronterede dem, mens familien holdt sig lidt i baggrunden. Jeg gjorde det klart, at de skulle følge med tilbage til storcenteret, fordi de var blevet optaget på tv, mens de stjal en taske. De hylede op om, at de ikke forstod noget som helst. De udbrød: - türki, türki, türki, og lod som om, de hverken forstod engelsk eller tysk.

- De begyndte at stå og knævre på et fremmedsprog i mobiltelefoner. Man frygtede et øjeblik at nogen ville komme dem til undsætning. En af de unge kvinder forsøgte at gå væk, men min datters kæreste stillede sig i vejen. Så ringede jeg til 112, som lynhurtigt stilede mig igennem til den vagthavende som i løbet af et minut sendte to patruljevogne til stedet. Jeg aftalte med betjentene, at vi ville søge efter tasken. Det lykkedes at finde den.  Den indeholdt alt - med undtagelse af kontanter og en mobiltelefon.

- Efterfølgende mødtes alle – vagten, moren og politiet oppe foran storcenteret. Vi blev afhørt og vi fik en hyggelig snak med moren og børnene, som blev hentet af sin mand.