Annonce:
Annonce:

Derfor slører svenske medier efterlysningsbilleder af jaget krænker

Pressen skal holde øje med politiet, ikke samarbejde med dem, mener svensk chefredaktør

Politiet har offentliggjort billeder af denne mand, der menes at stå bag en række krænkelser rettet mod kvinder i busser i det sydlige Stockholm.
Foto: Stockholms politi
Politiet har offentliggjort billeder af denne mand, der menes at stå bag en række krænkelser rettet mod kvinder i busser i det sydlige Stockholm. Foto: Stockholms politi
Annonce:
Følg Krimi

En foreløbigt ukendt mand har mindst seks gange krænket piger og kvinder ved at gramse dem mellem benene - det er sket i busser i det sydlige Stockholm.

I jagten på krænkeren har politiet udleveret billeder til svensk presse i håb om, at offentliggørelse af billederne kunne hjælpe i jagten på gerningsmanden, der kaldes 'bussmannen' - busmanden.

De to svenske aviser Aftonbladet og Expressen har dog valgt at sløre billederne af den eftersøgte, så man ikke kan se, hvordan han ser ud.

Men hvorfor sløre billeder af en efterlyst krænker, som politiet gerne vil have offentlighedens hjælp til at finde?

Ekstra Bladet har rettet henvendelse til de to avisers ledelser, hvor følgende spørgsmål er blevet stillet:

Politiet har offentliggjort billeder af den formodede gerningsmand.

Hvorfor har I valgt at sløre/maskere ham?

Annonce:

Er sløring/maskering af en efterlyst en god måde at hjælpe politiet på?

Helt ærligt - er det ikke lidt dumt?

Foreløbigt har kun Aftonbladets chefredaktør, Sofia Olsson Olsén, svaret.

Via mail fortæller hun, at 'den svenske presse opererer inden for rammerne af et selvregulerende presseetisk system. Reglerne er til for at beskytte og sætte grænser for, hvad der måtte være rimeligt og relevant at offentliggøre - og hvad som ikke kan anses for at være det.'

Vi holder øje med politiet
Hun fortsætter: 'Politiet har ofte information, fotos og video med personer, der mistænkes, men som endnu ikke er anholdt eller dømt. Det er sjældent, vi offentliggør den slags materiale. Politiets efterforskning er politiets sag og ikke pressens. Vores opgave er at holde øje med, hvordan politiet agerer. Ikke at samarbejde med dem.'

Annonce:

Sådan har Aftonbladet valgt at sløre billederne af den formodede krænker, som politiet har offentliggjort.
Sådan har Aftonbladet valgt at sløre billederne af den formodede krænker, som politiet har offentliggjort.

Endvidere skriver hun,'vi vil ikke være med til at tilskynde til selvtægt, hvilket ville være en naturlig forlængelse, hvis vi valgte at offentliggøre materiale med personer, der er under forskellig form for mistanke. Der er desuden en risiko for forveksling, hvor en fuldstændig uskyldig kunne blive mål for selvtægt.'

'Naturligvis er der tilfælde, hvor det vil være relevant at advare offentligheden om en given person. Men her er der tale om undtagelsestilfælde, og det skal kun gøres yderst sjældent.'

Om den aktuelle sag med 'bussmannen' skriver Sofia Olsson Olsén, at der ikke foreligger nogen information om, hvem den pågældende mand er.

'Desuden er forbrydelserne ikke af en karakter, eller giver så høj straf, at vi i lignende tilfælde ville offentliggøre navn eller billede.'

'Han kan heller ikke anses at være til fare for offentligheden, selvom de personer, der bliver udsat for hans seksuelle tilnærmelser, oplever hans tilnærmelser for ubehagelige og som også kan føre til, at han kan blive dømt og straffet,' skriver den svenske chefredaktør.

Annonce:

- Den mistænkte på billederne har åbenlys indvandrerbaggrund. Blandt bloggere spekuleres der i, at også det spiller en rolle i forhold til, at I har sløret billederne?

'Igen henviser jeg til vores pressesetiske regler. Her er det tydeligt beskrevet om relevans', lyder chefredaktørens svar på mail.

Første sex-anmeldelse kom i oktober
Den første anmeldelse om den gramsende mand, der har indvandrerbaggrund, fik politiet i Stockholm allerede i oktober måned, og siden er der kommet jævnlige anmeldelser, der peger på, at der er tale om den samme gerningsmand. Kvinderne, som han gramser på er i alderen mellem 15 og 22 år.

Politiet har selv beskrevet mandens fremgangsmåde således. Når de unge piger eller unge kvinder har sat sig i bussen, sætter den mistænkte gerningsmand sig ved siden af dem. Noget som kvinderne har reageret på, fordi han også gør det, selv om der er relativt tomt i bussen. Efter et kort stykke tid fører han så ganske forsigtigt sin hånd ned mod deres underliv.

Annonce:

En af de mange kvindelige ofre for gerningsmanden, den 17-årige Elisabeth, har til Expressen fortalt, at hun fik et chok, da hun opdagede, at manden sad og ragede hende mellem benene. Hun tør ikke længere at tage bussen alene hjem, når det bliver mørkt.

- Det ville føles som en stor lettelse, at jeg kunne slippe for at være bange for at møde den samme mand på den samme bus, fortæller Elisabeth til Expressen, der maskerede deres billede af den mistænkte gerningsmand således, som du kan se lige herunder:

I går beskrev Ekstra Bladet, hvordan både det 17-årige offer og politiet meget ser, at manden bliver identificeret.

- Vi ønsker at få ham identificeret, siger Cecilia Närfors fra Stockholm politi til mediet Fria Tider og tilføjer, at det er politiet, der har leveret billederne af den umaskerede gerningsmand til Expressen og Aftonbladet.

- Men de har altså valgt ikke at vise hans ansigt, siger hun.

Er det okay, når de svenske medier slører den efterlyste krænker?

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Anders Fogh havde næsegrus beundring for kommunist-Kina
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: