Derfor var han bevæbnet: Truet af bandefolk inden han skød betjente

Et opgør i Pusherstreet gik forud for skyderiet mod to politifolk. Bevæbnede bandefolk truede Mesa Hodzic

Den formodede gerningsmand modtager hjertemassage efter at være blevet skudt af politiet. (Video: privatoptagelser)
Følg Krimi

Inden skyderiet ved Fredens Ark på Christiania den 31. august, hvor den 25-årige Mesa Hodzic skød og sårede to politifolk og en tilfældig polak, blev han truet af en gruppe bevæbnede bandefolk i Pusherstreet.

Det skete efter et røveri eller tyveri mod den hashbod, hvor Mesa Hodzic arbejdede, og en efterfølgende afstraffelse af hash-tyven.

Det fik en mindre gruppe bandemedlemmer til at møde op ved hash-boden i Pusherstreet, hvor de viste, at de var bevæbnede med pistoler.

Kollega starter indsamling til kvæstet politimand og gravid kæreste

Episoden skete ifølge Ekstra Bladets oplysninger en-to dage før skudepisoden ved Fredens Ark, og var angiveligt årsagen til, at Mesa Hodzic bevæbnede sig med en kaliber 22 pistol.

Råbte 'det er politiet'
Men politiet understreger overfor Ekstra Bladet, at Mesa Hodzic umuligt kan have forvekslet de to civile politifolk fra Task Force Pusherstreet med truende bandemedlemmer.

Betjentene råbte, ifølge vidneforklaringer, tydeligt, at det var politiet, da de stoppede Mesa Hodzic ved Fredens Ark, hvor han angiveligt forsøgte at cykle væk med dagens omsætning fra hashboden.

At han ikke var i tvivl om, at det var politiet, understreges også af, at han efter at have skudt de to betjente rettede pistolen mod en polsk flaskesamler, som tilfældigt var på stedet, og råbte 'Er du også en fucking panser', inden Mesa Hodzic skød polakken i benet.

Politiet kender til episoden med hash-røveriet, men det er uklart præcist, hvad der skete og hvornår. Politiet har hørt lidt forskellige udlægninger af episoden.

Stod frem på TV: Christiania-skytte havde fortid i kriminel ungdoms-bande

Chefpolitiinspektør Jørgen Skov siger, at Mesa Hodzic ikke har været i tvivl om, at det var politiet, han skød mod.

- Der blev gentagne gange sagt, at det var politiet, siger Jørgen Skov.

Havde pistoler under tøjet
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger blev hashboden i Pusherstreet plyndret enten på dagen for skudepisoden eller dagen før, hvorefter hashrøveren blev afstraffet af personer med tilknytning til Pusherstreet.

Hashrøveren beklagede sin nød til bekendte fra bandemiljøet, der tog ud til Christiania i forsøget på at finde de personer, der havde tævet ham.

På stedet løftede bandemedlemmerne op i deres trøjer, så pusherne kunne se, at de var bevæbnede.

Aktionsstyrken har dræbt tre på tre år

Task Force Pusherstreet var om aftenen den 31. august i gang med en aktion mod hashhandlen, da to betjente cirka klokken 22.50 stoppede og anholdt Mesa Hodzic. Men straks efter anholdelsen rev han sig løs fra betjentene og trak en kaliber 22 pistol.

På meget tæt afstand affyrede han flere skud mod den ene politiassistent, der blandt andet blev ramt i hovedet, hvorefter han affyrede flere skud mod den anden betjent, der blev ramt i låret.

Efter skuddrama: Fars sidste hilsen til døende søn

Så flygtede  Mesa Hodzic, men straks efter løb han i Bådmandsstræde ind i den polske flaskesamler, som Mesa Hodzic mistænkte for også at være civil betjent, så han skød også ham.

14-årig dreng er kronvidne: Sådan blev betjente skudt ned

Mesa Hodzic var eftersøgt af Task Force Pusherstreet for besiddelse af et stort kvantum hash den 31. maj i år. Det handlede om godt 48 kilo hash, 2,7 kilo skunk, 1476 store joints, der indeholdt godt 4,2 kilo hashmix, 399 almindelige joint og diverse andre hashprodukter som 43 gram ICE og 130 ml. hasholie.

Skudt af AKS
Samme aften, som politiet forsøgte at anholde Mesa Hodzic, blev en anden 23-årig person anholdt og sigtet for præcist de samme forhold som Mesa Hodzic, og den 23-årige blev dagen efter varetægtsfængslet for hashen.

Mesa Hodzic blev klokken 6.45 næste morgen den 1. september skudt af politiets aktionsstyrke, AKS, ved Vinkelhusene 41 i Kastrup, da AKS-folkene råbte ham an for at anholde ham for drabsforsøgene på betjentene og polakken.

Ifølge sigtelsen affyrede Mesa Hodzic flere skud mod AKS-betjentene, der besvarede ilden og sårede den 25-årige hårdt. Han døde senere på Rigshospitalet.

Den hårdest sårede politiassistent, der blev ramt i hovedet på Christiania, er stadig i kritisk tilstand, men stabil.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby