Det vælter ind med ulovlige våben: Det har danskerne afleveret

I juni måned kan danskerne aflevere deres ulovlige våben hos politiet uden at blive hverken sigtet eller få en bøde

Vicepolitiinspektør James Keiwe fremviser nogle af de mange våben danskerne har indleveret. Video: Mogens Flindt

Selvom der kun er gået to uger med frit lejde til at aflevere sine ulovlige våben, er det allerede væltet ind med våben.

I en pressemeddelelse fortæller Rigspolitiet, at der indtil videre er kommet 5124 skydevåben, blankvåben og luft- og fjedervåben ind.

Og udover det er der kommet 700 andre effekter ind.

I juni måned kan danskerne aflevere deres ulovlige våben helt anonymt hos politiet og uden at blive hverken sigtet eller få en bøde.

Våben med unik historie: Nu er mand fundet

- Det er virkelig blandet, hvad der kommer ind. Vi har sågår fået et let maskingevær og en signalpistol fra mellemkrigsårene indleveret. Det er rigtig godt, at folk benytter sig af den her chance til at få ryddet op, så tingene ikke falder i de forkerte hænder, siger politiinspektør Henrik Sønderby, fra Rigspolitiets nationalt kriminaltekniske center, NKC.

Politiet håber dog stadig på, at der vil komme flere våben ind inden den 1. juli, hvor det er sidste chance for at aflevere sine våben kvit og frit.

Politiet er glade for alle slags våben, der bliver indleveret. Om det er pebersprays, magasiner til våben eller noget helt tredje er lige meget. Bare det kommer ind.

Ingen håndgranater, tak
Dog er der et par enkelte ting, som politiet ikke vil have ind på politistationerne. Det er særligt farlige genstande som granater og andre eksplosiver.

I Bellahøj var hele politistationen nemlig tvunget til at holde ufrivillig pause i nogle timer for to uger siden, fordi en borger indleverede en håndgranat.

-  Vi frygtede, at den var ustabil. Så vi måtte lige have nogle andre til at håndtere den. Forsvarets ammunitionsryddere kom ind, men vi var evakueret i nogle timer, fortalte vicepolitiinspektør James Keiwe til Ekstra Bladet.

Håndgranaten, som blev indleveret, var det man kalder en 'ananas håndgranat', fordi den har udseende som en ananas.

Her kan du se alle danskernes hemmelige og ulovlige våben fra rundt omkring i hele Danmark:

Frit lejde: Her er danskernes hemmelige våben

- Vi er lidt kede af, når borgerne selv transporterer sprængstoffer og granater. Vi vil gerne ud og kigge på det, så vi undgår, at du tager det ind på en politistation, hvor det kan skabe noget fare, siger vicepolitiinspektøren.

Frit lejde: Men så måtte hel politistation evakueres

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri