Annonce:
Annonce:

- Det var hysteriske skrig

Fandt pile, hylster og en knivskede smidt foran sit hus

Annonce:
Følg Krimi

KONGSBERG, NORGE (Ekstra Bladet): – Jeg kommer aldrig til at glemme skrigene fra de kvinder.

Ordene kommer stille fra Kurt-Einar Voldseth, der bor få hundrede meter fra gerningsstederne, hvor ofrene blev dræbt – og få meter fra den mand, som politiet har anholdt.

Den danske statsborger Espen Andersen Bråthens hus var torsdag aften spærret af politistrimmel inde på grunden.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Kurt-Einar Voldseth er tydeligvis stadig påvirket af onsdagens tragedie i Kongsberg.

Han fortæller, at han fandt et hylster med omkring tyve pile og en bue, der var smidt lige foran hans hus og tog det med ind i huset.

– Jeg fandt også en knivskede, men ingen kniv, fortæller han og konstaterer med en lav stemme, at gerningsmanden nok tog den med sig.

Det var formentlig, efter gerningsmanden havde lavet sit første angreb ved supermarkedet Coop Extra i centrum af Kongsberg, hvor han skød efter folk med bue og pil.

Annonce:

- Han er sikkert gået i panik, siger Kurt-Einar Voldseth om grunden til, at den 37-årige smed tingene fra sig.

Det er i tiden herefter, at gerningsmanden begik drabene.

Kan stadig høre skrigene
Kurt-Einar Voldseth tog tingene med ind i sin lejlighed, og få minutter senere hørte han skrigene.

– Jeg blev bekymret, fordi min datter ofte også går forbi på gaden dernede, så jeg løb derned. Men politiet sagde, at jeg skulle gå tilbage og skubbede mig væk, fortæller han.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Men han nåede at se blod og to hårdt kvæstede personer.

– Det var hysteriske skrig om hjælp. Jeg kan stadig høre dem inde i hovedet. Jeg kommer altid til at huske det, siger han.

Lidt efter kom politiet og sikrede våbnene.

Han ved godt, hvem manden, som politiet har anholdt for drabene, er.

Annonce:

– Vi har sagt hej, når vi har mødtes på gaden. Men han har virket skummel og aggressiv. Det er en person, som har haft mange problemer. Utilregnelig. Han burde have haft hjælp for længe siden, siger Kurt-Einar Voldseth, der dog på ingen måde har forudset, at manden kunne begå noget så forfærdeligt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: