Det ved vi om tragisk busulykke: Flere kæmper stadig for livet

Mandag omkring klokken syv brød en turistbus med 46 passagerer i brand, da den stødte sammen med en lastbil på en mototvej i Tyskland.

Foto: News5 / Fricke/NEWS5/dpa via AP
Foto: News5 / Fricke/NEWS5/dpa via AP
Følg Krimi

Mandag mistede 18 personer livet, efter en lastbil og en turistbus bragede sammen på motorvej A9 ved Oberfranken i det sydøstlige Tyskland.

Mindst 30 mennesker blev meldt sårede og ifølge det tyske medie Bild er to stadig så kvæstede, at de fortsat kæmper for livet.

Tidligere på dagen forsøgte redningsfolkene at finde de sidste syv passagerer, da det kun var lykkedes at bjærge 11 af de omkomne. Mandag eftermiddag er alle 18 lig dog bjærget fra bussen.

Der er endnu ikke offentliggjort navne på de omkomne, men ifølge Bild er alle de døde mellem 66 og 81 år - og en af dem skulle have været bussens chauffør.

Passagererne i bussen var en seniorturist-gruppe på vej til Gardasøen.

Brændt ned til skelettet
Tidligere på dagen, da man stadig ledte efter syv passagerer, udtalte den tyske transportminister, at bussen var brændt helt ned til skelettet, hvilket billeder fra ulykkesstedet også viser:

- Branden var så kraftig, at kun et stålskelet fra bussen står tilbage. Ud fra det kan man selv regne ud, hvad det betyder for de mennesker, der var om bord på bussen, siger Alexander Dobrindt ifølge nyhedsbureauet AFP.

Redningsfolkene mødte talstærkt op, kun ti minutter efter de modtog alarmopkaldet. I alt var 200 redningsfolk til stede, mens der også var helikoptere i luften.

Der gik ganske få minutter fra bussen og lastbilen stødte sammen til bussen nærmest var brændt ned.

Turistbus i brand på tysk motorvej: 18 dræbt

Foto: AP
Foto: AP
 

Flere teorier
Efterforskere er på nuværende tidspunkt i gang med at finde ud af, hvad der præcist skete, og hvorfor bussen brød i brand.

Ifølge Bild har flere eksperter dog bud på, hvorfor bussen brændte ned.

Ulykkesefterforsker Siegfried Borckmann mener blandt andet, efter at have set optagelser fra stedet, at der kunne være gået ild i bussen, inden den stødte sammen med lastbilen.

- Jeg tror, bussen brændte før kollisionen med lastbilen. Det var sandsynligvis en brand i motorrummet, fortæller han.

Overså måske ilden
På billeder og videoer kunne Siegfried konkludere, at det brændte bag bussen, hvilket ifølge ham viser, at branden begyndte inden sammenstødet. Han mener, at et læk af olie eller diesel kunne være skyld i branden.

- Hvis en bus med en hastighed på 100 km/t har en brændende motor, blæser flammerne bag til, fortæller Siegfried Borchmann.

Derfor mener han, at buschaufføren godt kan have undgået at lægge mærke til ilden, da vinden vil blæse flammerne væk.

En anden ekspert, Johannes Hübner, som er ekspert i bussikkerhed.

Han mener i stedet, at branden kan være forårsaget af en kortslutning ved instrumentbrættet.

Begge de to eksperter understreger dog, at deres forklaringer blot er teorier.

Foto: AP
Foto: AP
 

Forfærdet
Ulykken skete i sydgående spor ved Münchberg knap to timers kørsel nordøst for Nürnberg. Der var to chauffører og 46 passagerer om bord på bussen. De var på vej til Gardasøen fra Dresden.

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, er ifølge talsmand Steffen Seibert "forfærdet" over hændelsen.

- Vore tanker går til ofrene og deres familier og til de sårede. Vi håber, at de, der blev reddet, kommer sig igen, siger Seibert.

Foto: AP
Foto: AP
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag