DNA knytter mand til to grove voldtægter

Resultater fra ti år gammel sexsag bonnede ud, da politiet tog DNA fra 41-årig anholdt - han nægter sig skyldig

Ekstra Bladets kriminalredaktør, Mette Fleckner, udlægger her sagen
Følg Krimi

RETTEN I HELSINGØR (Ekstra Bladet): Ifølge politiet står en 41-årig mand bag to forskellige overfaldsvoldtægter begået over en periode på ti år.

I dag blev den spinkle og mørkhårede mand ved et grundlovsforhør varetægtsfængslet i fire uger.

Han mistænkes for at stå bag voldtægten af en 33-årig kvinde, der 17. maj i år ved højlys dag blev overfaldet og voldtaget i et grønt skovområde i Hornbæk.

Manden sættes desuden i forbindelse med en 10 år gammel sag om voldtægt ved anden kønslig omgang mod en 17-årig pige uden for Søsum ved Stenløse.

Det er DNA, der ifølge politiet knytter den 41-årige til begge voldtægter.

-  I går klokken 14.30 modtog politiet svar fra retsgenetisk center om sammenligningen mellem sigtedes DNA og DNA fundet i begge sager, forklarede senioranklager ved Nordsjællands Politi, Bente Schnack, i dag ved grundlovsforhøret.

- Det er mere end en million gange mere sandsynligt, at DNA'et fundet i sagerne stammer fra sigtede end en anden, lød resultatet.

Den 41-årige mand nægter sig skyldig og ønskede ikke at udtale sig ved retsmødet.

Medie: Mand sigtet for 10 år gammel sexsag

Overfaldet på vej hjem fra byen
Den ti år gamle voldtægtssag fandt sted 27. april 2008, da en 17-årig pige var på vej hjem fra en bytur og stod af bussen på Frederikssundsvej ved Søsum omkring klokken 02.30.

I mørket greb en mand pludselig fat i pigen bagfra, væltede hende omkuld og trak hende ind i et krat.

Den gang fortalte politiet, at pigen gjorde 'passivt modstand', og at overfaldsmanden derfor opgav sit forehavende og stak af.

Inden da stjal han dog 100 kroner og et hævekort fra pigens tegnebog. Det lykkedes den 17-årige kort efter overfaldet at standse en taxa, der kom forbi på vejen, og hun kørte med den hjem til sine forældre, som alarmerede politiet.

I forbindelse med den ti år gamle sag sikrede politiet sig DNA fra gerningsmanden fundet på den unge piges bryst. Det er de prøver, der nu knytter den 41-årige mand til sagen.

Også ved voldtægten i maj i år lykkedes det efterforskerne ved Nordsjællands Politi at sikre sig DNA fra gerningsmanden på et par bukser og i nogle trusser.

Lugtede af tobak
Sagens 33-årige forurettede kunne desuden give politiet et detaljeret signalement af sin overfaldsmand, som ifølge kvinden blandt andet lugtede af tobak og var beskidt på hænderne, som om han havde rodet med biler eller jord.

Politi: 33-årig kvinde voldtaget i skov

En dommer valgte at varetægtsfængsle den 41-årige frem til 20. juli.

- Med det DNA-bevis vi har fået forelagt, så er der grundlag for varetægtsfængsling. Nu skal politiet have arbejdsro, lød det fra dommeren som begrundelse for varetægtsfængslingen.

Tidligere straffet for overgreb
Under grundlovsforhøret kom det frem, at den 41-årige mand tidligere er straffet i forbindelse med et seksuelt overgreb på et barn under 12 år.

I 1996 blev han kendt skyldig i anden kønslig omgang med barnet og idømt 60 dages betinget fængsel.

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.