Dobbeltdrabet i Sorø: I dag falder dommen

I dag afgør dommere og nævninge, om 23-årig mand likviderede to mennesker, før han sammen med en 20-årig kammerat forsøgte at skaffe ligene af vejen

Den 20-årige og den 23-årige, der er tiltalt i forbindelse med dobbeltdrabet er begge beskyttet af navneforbud. Retstegning: Bitsch
Den 20-årige og den 23-årige, der er tiltalt i forbindelse med dobbeltdrabet er begge beskyttet af navneforbud. Retstegning: Bitsch
Følg Krimi

Jan Lindskov og Søren Ertmann blev 12. september sidste år fundet dræbt i en brændende bil ved en grusgrav i udkanten af Sorø. De to mænd var likvideret med skud, inden gerningsmænd ifølge politiet havde overhældt bilen med benzin og efterladt gerningsstedet i et flammehav.

I dag afgør Retten i Næstved om en 23-årig mand stod for de i alt fem dræbende skud, som blev fordelt mellem Jan Lindskov og Søren Ertmann. Hans 20-årige kammerat er samtidig tiltalt for at have hjulpet med afbrændingen.

Vidner: Tiltalte var narkohøj og festede efter dobbeltdrab

Begge har sagen igennem erkendt, at de var på gerningsstedet i de tidlige nattetimer 12. september. Mens den 20-årige for retten har udpeget den 23-årige som drabsmanden, så har den 23-årige nægtet drabene og i stedet fortalt, hvordan en helt tredje, navngiven person stod bag drabene.

- Han var med ude på stedet, men ankom i en anden bil, har den 23-årige fortalt til retten om den angivelige gerningsmand, som skulle bevæge sig i samme vennekreds, som sagens to tiltalte.

Anklager Jeanette Wincentz har sagen igennem afdækket, hvordan krudtpartikler på den 23-åriges hænder og DNA fra Søren Ertmann fundet på den tiltaltes ene bukseben, linker den 23-årige til drabene.

De voldsomme dobbeltdrab er optaget på en lydfil, som også indgår i sagen mod de to tiltalte. Det er den 20-årige tiltalte, som har optaget filen med sin mobiltelefon, angiveligt for at bevise sin egen uskyld.

Den 20-årige har til retten fortalt, at han ikke vidste, at der skulle forestå et dobbeltdrab i grusgraven den aften. Han vidste heller ikke, at de to skulle mødes med Søren Ertmann og Jan Lindskov. I stedet havde han angiveligt kørt derud under det påskud, at der skulle hentes narko til en fest, som de to tiltalte deltog i samme aften som dobbeltdrabene.

20-årig tiltalt: Derfor optog jeg dobbeltdrab

- Jeg frygtede, hvad der skulle ske. Med mig og hele den her situation. Det var for min egen sikkerheds skyld, forklarede den 20-årige om filen, som rystede flere af de tilstedeværende i retten, da den blev afspillet.

Indbrud efter drab
Udover det voldsomme dobbeltdrab skal nævninge og dommere også tage stilling til en tiltale om indbrud. Det er anklagemyndighedens teori, at den 23-årige og den 20-årige om morgenen få timer efter drabene tog ud på Jan Lindskovs gårdejendom i Store Merløse for at stjæle penge eller narkotika.

De to brugte ifølge anklageren Jan Lindskovs nøgler til at komme ind i huset, hvor de omkring klokken 6.30 blev overrasket af hans yngste datter.

- Jeg vågner ved, at der er larm i stuen. Da jeg går ud af mit værelse, står der en mand, som siger, at han skal hente en faktura, forklarede datteren til retten.

Jans Lindskovs to døtre søger erstatning på 100.000 til hver for tabet af deres far. Til retten fortalte den ældste datter, at Jan Lindskov var en almindelig familiefar, som måske var kommet i dårligt selskab.

Brutal lydfil afspillet i sag om dobbeltdrab: Vi skal have fat i benzin

- Efter at han lærte Bonnie at kende, så ændrede han adfærd, forklarede datteren om Jan Lindskovs kæreste, den 41-årige Bonnie Cleo Andersen, som sidste år blev landskendt, da hun inviterede danskerne inden for i sit liv som prostitueret i en dokumentar på DR.

Begge piger er fortsat stærkt mærket af tabet af deres far.

- Det er svært at sige, hvordan jeg har det. Der er en, der har slået ens far ihjel. Det er noget, der sker i fjernsynet. Det er ikke noget, man regner med sker for en selv, lød det fra den ældste datter under sagens andet retsmøde.

Der falder afgørelse om skyldspørgsmålet klokken 12. Herefter vil retten votere den eventuelle strafudmåling.

Ekstra Bladet følger sagen..

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind