Død efter at være besvimet i politi-bil

40-årig mand fra Rørbæk i Nordjylland død, efter at han i mandags var involveret i færdselsuheld ved Nørager mellem Randers og Aalborg

Følg Krimi

Den mand, der mandag aften i denne uge, mistede bevidstheden, efter at han var blevet anholdt af politiet og sad i en patruljevogn på vej til politigården i Aalborg, er onsdag afgået ved døden.

Det bekræfter en kilde hos Nordjyllands Politi over for Ekstra Bladet.

Se mere video på localeyes.dk

Den 40-årige tiltrak sig politiets opmærksomhed, fordi han mandag aften omkring klokken 22 var involveret i et færdselsuheld ved Nørager mellem Randers og Aalborg. I forbindelse med politiets ankomst til ulykkesstedet fik betjentene mistanke om, at den 40-årige var spirituspåvirket, og han blev derfor anholdt med henblik på at få udtaget en blodprøve på politigården i Aalborg.

På vej til politigården fik den 40-årige det imidlertid så dårligt, at han besvimede og måtte hentes på motorvejen ved afkørsel 33 ved Haverslev af en lægehelikopter. Motorvejen blev kortvarigt spærret i nordgående retning, mens patruljevognen ventede på lægehelikopterens afhentning af den 40-årige.

Cecilie Revsbech, chefkonsulent hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), siger til nordjyske.dk, at der nu forestår en intern undersøgelse for at klarlægge, om politiet har handlet korrekt i forbindelse med anholdelsen og mandens ildebefindende.

Det er normal praksis, at DUP følger retsplejeloven og foretager en efterforskning af, hvad der er sket, når en borger bliver syg eller kommer til skade, mens vedkommende er i politiets varetægt.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvad manden døde af eller de nærmere omstændigheder ved mandagens færdselsuheld.

 

 

Seneste nyt

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.