Død på p-plads: Nu er dommen faldet

Satudarah-lærling blødte ihjel efter et enkelt knivstik. Tiltalte er frifundet for drab, men har nu fået deres dom for grov vold

Satudarah-lærlingen Muhammad Al-Zerjawi, kendt som Frisør-Mudi døde af et enkelt stik i låret.
Satudarah-lærlingen Muhammad Al-Zerjawi, kendt som Frisør-Mudi døde af et enkelt stik i låret.

To mænd på 22 og 26 år er blevet idømt henholdsvis tre års fængsel og halvandet års fængsel for grov vold mod 42-årige Mohammad Al-Zerjawi, der blødte ihjel, efter han fik et enkelt stik i låret på en parkeringsplads ved Lenesvej i Brabrand natten til 23. juli sidste år.

Det har Retten i Aarhus netop afgjort, oplyser Michael Juul Eriksen, der er forsvarer for den 22-årige Tarak Khaled Ghoneim, til Ekstra Bladet.

- Min klient er blevet frifundet for drab, drabsforsøg, vold med døden til følge og bandeparagraffen, og så har han fået en straf for det, han reelt har erkendt, der ligger på cirka halvdelen af det, som anklagemyndigheden har bedt om. Så jeg tænker ikke, at vi kan få det ret meget bedre. Så vi modtog dommen med det samme, siger forsvareren, der beskriver sin klient som en lettet mand.

- Han har siddet varetægtsfængslet næsten femten måneder, så han er meget glad for det resultat.

De to mænd blev tidligere på dagen frifundet for drab og vold med døden til følge, men alene fundet skyldige i grov vold mod den 42-årige Mohammad Al-Zerjawi.

En 27-årig mand er pure frifundet.

På spørgsmålet om, hvorvidt han tror, at anklagemyndigheden vil anke dommen, svarer Michael Juul Eriksen:

- Det er det rigtige resultat. Jeg har svært ved at se, at de kan komme med ret meget nyt i forhold til det. Nu må anklagemyndigheden selvfølgelig overveje, om de vil anke eller ej. Det vil jeg overlade til dem.

Motiv var fejlslagen hashhandel

Mudi døde på grund af en hashhandel, der gik galt, og en tidligere konflikt mellem parterne.

Det lagde retten til grund i skyldkendelsen, hvor det fastslås, at der var tale om et personligt opgør og ikke et bandeopgør.

Det er uklart, hvornår handlen præcist skal have fundet sted er uklart, men efter drabet fandt politiet en blå sportstaske i bagagerummet på en Audi, der tilhørte en af de sårede.

Den var fyldt med det, der lignede et større parti hash pakket stramt i brunt tape. En nærmere undersøgelse afslørede dog, at der i virkeligheden var tale om indpakkede træbriketter.

Den rockerlærlingen fandt ud af, at han var blevet snydt, ville han mødes med personerne bag handlen. Og det var det, der førte til opgøret omkring klokken 3.50 om natten.

En af hans kammerater fik adskillige knivstik i højre og venstre lår samt højre håndflade, mens en anden fik adskillige knivstik i skulder, arm, ben og fod samt flere snitsår i ansigtet. Men de slap med livet i behold.

De to mænd er også idømt forbud mod at opholde sig i Brabrand. Tarak Khaled Ghoneim, der blev idømt tre års fængsel, er idømt et forbud mod at opholde sig i Brabrand i fem år.

Den medtiltalte er idømt et forbud mod at opholde sig i Brabrand i tre år. Også han modtog dommen på stedet.

Specialanklager Jesper Rubow krævede op mod seks års fængsel, som er den maksimale straf for grov vold under sin strafprocedure.

Der var rejst tiltale efter den særlige bandeparagraf, hvor straffen kan fordobles, fordi anklagemyndigheden mente, at forholdet var egnet til at fremkalde en konflikt mellem Satudarah og Brabrandgruppen, men det mente retten ikke var bevist.
Der var rejst tiltale efter den særlige bandeparagraf, hvor straffen kan fordobles, fordi anklagemyndigheden mente, at forholdet var egnet til at fremkalde en konflikt mellem Satudarah og Brabrandgruppen, men det mente retten ikke var bevist.

Michael Juul Eriksen, der er forsvarer for den 22-årige, mente, at hans klient, der tidligere er dømt for vold og har erkendt, at han stak de to overlevende ofre, skulle idømmes mellem halvandet og to års fængsel, mens Glenn Verding Hein procederede for mellem et og halvandet års fængsel for sin klient, der ikke tidligere er dømt for vold.

- Min klient er alene kendt skyldig i at have været med uden selv at have udøvet vold. Det er det, der gør, at jeg mener, at man skal ligge et halvt år lavere for min klient, sagde forsvareren til Ekstra Bladet efter skyldkendelsen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri