Dødsbilist får nej til mildere straf

Den 20-årige Mustapha El-Dimassa skal to år i fængsel, efter han kørte en kammerat ihjel og invaliderede en anden, fastslår Østre Landsret

En blev dræbt og en anden voldsomt kvæstet i ulykken. (Foto: Rumle Skafte)
En blev dræbt og en anden voldsomt kvæstet i ulykken. (Foto: Rumle Skafte)

Der er ingen rabat til en 20-årig mand, der for knap to år siden kørte galt i en rus af narko og spiritus - en ulykke, der kostede hans 20-årige kammerat Yasin Ünlü livet og invaliderede en anden ung mand.

Han havde ellers anket byrettens dom i håbet om at slippe billigere - men Østre Landsret valgte mandag at stadfæste dommen på to års fængsel og otte års frakendelse af kørekortet.

Det oplyser anklager Mette Damgaard til Ekstra Bladet.

Den 20-årige Mustapha El-Dimassa fik dog en lille 'gevinst' ved at anke, nemlig at han ikke skal betale 50.000 kroner til offerets familie, som det ellers lød i byrettens dom. Til gengæld venter formentlig en erstatningssag fra den kammerat, der døjer med voldsomme varige mén.

Ulykken på Christianshavn var meget voldsom og politiet opfordrede morgentrafikanter og nysgerrige til hurtigt at passere stedet. Foto: Jesper Centervall Krimi Kørte ven i døden: To års fængsel for trafikdrab

Før ulykken, der skete 29. juni 2013, havde Mustapha El-Dimassa og to kammerater været på bytur i København og havde både drukket tæt og taget stoffer.

De tre venner, der alle boede i Brønshøj, ville et smut forbi Christiania, inden turen gik hjemad, men da de tidligt om morgenen var på vej gennem den indre by, påkørte El-Dimassa en Mercedes.

Vennerne valgte at flygte fra stedet, men føreren i den anden bil fulgte efter, og under biljagten nåede Mustapha El-Dimassa op på mellem 85-98 km/t på Knippelsbro, hvor hastighedsbegrænsningen lyder på 50 km/t.

Den i dag 20-årige mand mistede herredømmet over bilen, som kom i slinger og hamrede ind i en lysmast ved Torvegade. Hans to kammerater blev slynget ud af bilen, og 20-årige Yasin Ünlü blev dræbt på stedet.

Krimi Ung mand er hjerneskadet efter ulykke

Mustapha El-Dimassa selv fik betydelige skader, blandt andet en punkteret lunge og flere brækkede ribben, mens den tredje unge mand, der fløj ud af bilen, fik så voldsomme kvæstelser, at han i dag er svært invalideret.

Det 20-årige dødsoffer mindes nu på Facebook. (Privatfoto) Krimi Vennerne mindes dødsoffer Det var den 20-årige El-Dimassa selv, der ankede dommen til landsretten. I byretten erkendte han spiritus- og narkokørsel, men ville frikendes for de tungere anklager - heriblandt uagtsomt manddrab. Det droppede han dog inden sagen og valgte kun at anke straffens længde. Anklageren ankede til skærpelse - og det samme håbede Yasin Ünlüs søster på.

- Dommen er alt for mild. Hvis man kan sidde og sniffe kokain, før man kører bil, må man også tage straffen for det, lød det fra Sömeyye Ünlü.

Yasin Ünlü mistede livet i en trafikulykke lørdag morgen. (Privatfotos) Krimi Dræbt i bilulykke: Nu skal han begraves

1 af 7 En blev dræbt og en anden voldsomt kvæstet i ulykken. (Foto: Rumle Skafte)
2 af 7 
3 af 7 Yasin Ünlü mistede livet i den voldsomme ulykke. (Privatfoto)
4 af 7 Blomster på stedet, hvor Yasin Ünlü blev trafikdræbt. (Foto: Rumle Skafte)
5 af 7 Blomster på stedet, hvor Yasin Ünlü blev trafikdræbt. (Foto: Rumle Skafte)
6 af 7 Blomster på stedet, hvor Yasin Ünlü blev trafikdræbt. (Foto: Rumle Skafte)
7 af 7 En blev dræbt og en anden voldsomt kvæstet i ulykken. (Foto: Rumle Skafte)