Annonce:
Annonce:

Dødssag fra Nykøbing F vokser: Ny sygeplejerske anklaget

Sagen udspringer af den tidligere sag mod sygeplejersken Christina Aistrup Hansen, der er dømt for at forsøge at dræbe fire patienter på sygehuset

Annonce:
Følg Krimi

Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falster Politi har rejst tiltale mod en sygeplejerske ved Nykøbing Falster Sygehus for overtrædelse af lov om autorisation af sundhedspersoner.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Sagen udspringer ifølge politiet af den tidligere sag mod sygeplejersken, Christina Aistrup Hansen, der blev dømt for at forsøge at dræbe fire patienter på sygehuset.

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i anklageskriftet mod den nye sygeplejersker, og her er hun tiltalt for blandt andet ikke at gøre opmærksom på oplysninger om, at Christina Aistrup Hansen muligt havde dræbt eller forsøgt at dræbe patienter.

Annonce:

'... sad oplysninger om, at sygeplejerske Christina Aistrup Hansen muligt dræbte eller forsøgte at dræbe patienter eller muligt udsatte disse for vold, overhørig og undlod at agere på overdragelse at mulige beviser på dette,' står der i anklageskriftet.

I anklageskriftet kommer der en række punkter, hvor politiet mener, at hun har forsømt sin pligt. Heriblandt at den nye tiltalte sygeplejerske havde mistanke om, at Christina Aistrup Hansen havde givet en døende patient ikke-ordineret medicin.

I anklageskriftet står der desuden, at den tiltalte sygeplejerske undlod at følge op på 'nålespand', som bl.a. indeholdt brugte Heparin-ampuller, hvilket sjældent blev anvendt på M 130, som det er formuleret i anklageskriftet.

Derudover mener anklagemyndigheden heller ikke, at andre medarbejderes mistanke blev videregivet til ledelsen på sygehuset. Og den nye nye anklagede sygeplejerske gjorde desuden heller ikke Christina Aistrup Hansens nye afdeling opmærksom på den mistanke, som der var.

Annonce:

Frikendt for drab
Sygeplejersken Christina Aistrup blev sidste år idømt 12 års fængsel i Østre Landsret for fire drabsforsøg. Hun var i byretten blevet idømt livstid for tre drab samt et drabsforsøg.

I Østre Landsret blev der sået tvivl om sammenhængen mellem indsprøjtningerne og dødsfaldene. Det kunne ikke bevises med sikkerhed, at der var en sammenhæng, lød det. Derfor frifandt retten Christina Aistrup Hansen for drab.

Og det er altså efterforskningen af den sag, som har ført til, at politiet har kastet blikket på endnu en sygeplejerske.

Sagen skal køre over fire dage i Retten i Nykøbing Falster, og den starter den 8. marts. Der er navneforbud i sagen.

Ifølge paragraffen kan den nye sygeplejerske, hvis hun findes skyldig, idømmes bødestraf eller fængsel op til fire måneder.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: