Dømt for drabsforsøg mod betjente

52-årig mand er blevet dømt til anbringelse på ubestemt tid, efter at han sidste år skød mod flere betjente

Følg Krimi

Fem betjente blev udsat for drabsforsøg, da de blev beskudt af en nu 52-årig mand i Haderslev den 31. august 2020.

Ved Retten i Haderslev er manden blev dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid. Dommen er faldet torsdag, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De fem betjente var mødt op på en adresse på Nørregade i Haderslev efter et tip om narko på adressen. Mens de stod uden for døren, skød den 52-årige med et oversavet haglgevær og en pistol mod sin fordør.

Ingen af betjentene blev ramt af skud, lød det umiddelbart efter episoden ved lejligheden i den centrale del af Haderslev.

Ved et grundlovsforhør umiddelbart efter episoden erkendte manden, at der var tale om hensynsløs adfærd. Men retten har altså vurderet, at det var drabsforsøg, da skuddene blev affyret.

Betjentene ankom til stedet klokken 08.27. Her lå manden stadig og sov, da det bankede på døren.

I retten forklarede den 52-årige, at han ikke opfattede, at det var politiet, der stod udenfor. Han troede, det var nogen, der var efter ham. Ifølge sin egen forklaring, havde to mænd tidligere truet ham på livet.

Ud over drabsforsøg blev den 52-årige også dømt for ulovlig våbenbesiddelse efter straffelovens bestemmelser.

Han havde en nimillimeter pistol af mærket Glock med 133 patroner, et oversavet jagtgevær med 68 patroner, ligesom politiet fandt et oversavet haglgevær med 37 patroner hos den dømtes ekskone.

Han har erkendt, at det våben også var hans.

Lyt til Ekstra Bladets nye podcast om drabet på Maria From Jakobsen, der forsvandt for et år siden, her eller i din fortrukne podcast-app (ny episode hver tirsdag):

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller