Dømt for Jonas-drab: Advokat vidste ingenting

Michael Juul Eriksen er forsvarsadvokat for Omer Muse, der for fem dage siden blev dømt for det fire år gamle drab på Jonas Thomsen Sekyere

Omer Muse er blevet dømt i Somalia - for et drab begået i Danmark. Privatfoto
Omer Muse er blevet dømt i Somalia - for et drab begået i Danmark. Privatfoto
Følg Krimi

Drabsdommen til 31-årige Omer Muse, der ifølge politiet slog Jonas Thomsen Sekyere ihjel i Kødbyen i 2012, kommer som en stor overraskelse for forsvarsadvokaten Michael Juul Eriksen, der er Muses danske advokat.

- Jeg vidste ikke engang, at der kørte en sag mod ham, så det er meget overraskende, at han nu er blevet dømt, siger Michael Juul Eriksen, der mener, at hans klient må være dømt uden beviser og vidner.

Sagen ligger nemlig hos dansk politi, og her har man bedt om at få Omer Muse udleveret til retsforfølgning fra Somaliland, hvor han nu er blevet dømt - men det er blevet afvist.

- Det virker noget besynderligt. Nu skal vi have fat i ham og høre, hvad der er sket, siger Michael Juul.

Artiklen fortsætter under billedet

Michael Juul Eriksen er ikke blevet orienteret om sagen mod Omer Muse, som er kørt - og er blevet afsluttet med en dom på 20 års fængsel - i Somalia. Foto: Jesper Mortensen
Michael Juul Eriksen er ikke blevet orienteret om sagen mod Omer Muse, som er kørt - og er blevet afsluttet med en dom på 20 års fængsel - i Somalia. Foto: Jesper Mortensen

Jonas Sekyeres morder dømt i Somaliland

Kontakten til Omer Muse sker gennem en repræsentant for det danske konsulat i Kenya, som kører den flere timer lange tur til det fængsel, den 31-årige dansk-somaliske mand sidder i. Og via en mobiltelefon kan Michael Juul Eriksen så få kontakt til sin klient.

- Hele forløbet har været enormt mudret, og det er vanskeligt og svært at finde ud af, hvad der sker dernede. Det er fuldstændig uigennemskueligt, siger Michael Juul Eriksen.

Omer Muse, der er dansk statsborger, har nu officielt mulighed for at søge om afsoning i Danmark, men eftersom de somaliske myndigheder tidligere har afvist at udlevere ham, er det ikke sikkert, at det reelt set bliver en mulighed. Og Michael Juul Eriksen ved heller ikke med sikkerhed, om Omer Muse ønsker at vende hjem.

Jonas Thomsen Sekyere blev dræbt natten til 17. november 2012. Privatfoto
Jonas Thomsen Sekyere blev dræbt natten til 17. november 2012. Privatfoto
 

- Det er noget af det, jeg skal tale med ham om. I starten ville han gerne have, at vi aktivt arbejdede på at få ham tilbage til Danmark, og det har han givet udtryk for løbende, men det har svinget lidt, siger advokaten og tilføjer, at han tror, de skiftende udmeldinger skyldes, at nogen presser ham i fængslet.

- Der sker nogle mærkelige ting dernede, og der bliver lagt pres på han. Han har været syg og er meget påvirket af at sidde der. Så jeg håber, at politiet vil gøre en stor indsats for at få ham hjem til Danmark, hvis det er hans ønske.

Den danske advokat har ikke mulighed for at gøre noget i forhold til den somalilandske dom, men vil forsøge - hvis det er muligt - at få sagen prøvet ved en dansk domstol, så Omer Muse som minimum kan 'afsone under ordentlige forhold', lyder det fra Juul Eriksen.

Ekstra Bladet fandt Omer Muse i Somaliland, før han blev anholdt - se programmet her

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.