Dom: Kvinde ville knivdræbe kæreste under drikkelag

46-årig kvinde kræver frifindelse i landsretten efter dom på seks års fængsel for drabsforsøg

Følg Krimi

Der blev indtaget store mængder alkohol, da en midaldrende mand tilbage i marts nær var død efter et knivstikkeri i et sommerhus på Hønsinge Lyng i Odsherred.

Det slår Retten i Holbæk tirsdag fast i en dom mod mandens 46-årig kæreste, som nu er blevet dømt for at have ført kniven. Dommen lyder på seks års fængsel for drabsforsøg.

Kvinden har under sagen nægtet sig skyldig, og hun har da også valgt at anke tirsdagens dom til Østre Landsret. Kravet er frifindelse.

Kvinden har under sagen påstået, at hun handlede i nødværge, da hun jog en kniv i maven på sin kæreste. Men nævningetinget i Holbæk deler ikke den opfattelse.

Et mindretal blandt rettens medlemmer stemte dog for at frifinde kvinden for anklagen om forsøg på manddrab. Mindretallet mente, at der udelukkende var grundlag for at dømme kvinden for grov vold.

Men flertallet mente, at kvinden burde have anset det som overvejende sandsynligt, at hendes gerning ville slå kæresten ihjel.

Ud over kæresteparret var der en 39-årig mand til stede i sommerhuset, da politiet om natten til 17. marts ankom til gerningsstedet. Manden blev i første omgang sigtet i sagen, men man har siden vurderet, at han var uden skyld.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind