Dom: LTF-boss kidnappede, mishandlede og ydmygede offer

Sammen med to andre mænd afstraffede en tidligere Loyal to Familia-leder en 27-årig barndomsven, der blev udsat for kidnapning, grov vold og blufærdighedskrænkelse

To af de dømte. Den 27-årige (TH) erkendte at have udsat offeret for vold og blufærdighedskrænkelse. Den 23-årige (TV) nægtede sig skyldig under sagen. Foto. Privat/politifoto
To af de dømte. Den 27-årige (TH) erkendte at have udsat offeret for vold og blufærdighedskrænkelse. Den 23-årige (TV) nægtede sig skyldig under sagen. Foto. Privat/politifoto
Følg Krimi

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): En brutal afstraffelse en august-aften i 2020, endte med at en nu 27-årig mand, efter at have fået tæv, blev tvunget til at sætte sig på en flaske.

Fredag eftermiddag blev tre mænd dømt for overfaldet, der strakte sig over mindst to timer. De blev alle dømt for frihedsberøvelse, grov vold og blufærdighedskrænkelse.

Berygtet bandefigur
En 27-årig mand, der på gerningstidspunktet var ledende LTF'er, har erkendt at have tævet offeret og tvunget ham til at sætte sig på en flaske for at 'ydmyge' ham, fordi offeret angiveligt skyldte penge og løj for ham. Det kom frem under retssagen, at de to var barndomsvenner.

Han fik en dom på et år og ni måneders fængsel. Han er ifølge Ekstra Bladets oplysninger ikke længere en del af den forbudte bande, men stadig en berygtet figur i bandemiljøet.

Den 27-årige har i sit liv som bandekriminel adskillige gange tiltrukket sig mediernes opmærksomhed. Læs mere her.

En 23-årig mand, der ligeledes var en del af LTF på gerningstidspunkt, fik en dom på et år og tre måneder, og en tredje mand på 27 år blev idømt ni måneder bag tremmer. De har begge nægtet sig skyldige.

Grinte og jokede under mishandling
Det 27-årige offer blev ifølge dommen afhentet 7. august 2020 om aftenen på Hotel Crown Plaza i København, hvor han opholdt sig. Herefter kørte de mod Frederiksberg, og ved en boldbane på Søndermarkskolen blev han udsat for grov vold.

Offeret har selv forklaret i retten, at de tiltalte trampede på ham, imens de grinte og jokede. Han nægtede, at han skyldte de tiltalte noget.

Til slut, fik de truet ham til at sætte sig på en flaske, som blev ført op i endetarmen, hvilket retten takserede som grov blufærdighedskrænkelse.

Den 27-årige ex-LTF-leder modtog dommen, mens de to andre valgte at tage betænkningstid i forhold til at anke.

Anklager i sagen, specialanklager Andreas Emil Christensen, udtalte efter sagen, at han var 'overordnet tilfreds' med domsmandsrettens afgørelse.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+