Annonce:
Annonce:

Dommer til udvist NNV-boss: - Held og lykke!

28-årige Erhan Onaran har været en af de mest centrale skikkelser i den brutale gadebande NNV. En biljagt på Nørrebro koster ham nu udvisning i seks år og halvandet års fængsel

Erhan Onaran stak af fra ulykken og blev efterlyst internationalt, inden han blev pågrebet i lufthavnen i Hamborg på vej til Tyrkiet. Foto: Politi
Erhan Onaran stak af fra ulykken og blev efterlyst internationalt, inden han blev pågrebet i lufthavnen i Hamborg på vej til Tyrkiet. Foto: Politi
Annonce:
Følg Krimi

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): En ung mand kunne have mistet livet under en hasarderet biljagt i bandemiljøet, da føreren af en Porsche Cayenne mistede herredømmet og torpederede fodgængeren, inden den bragede ind i en husmur i krydset mellem Tagensvej og Jagtvej på Nørrebro 15. april 2022.

Og i stedet for at hjælpe den unge mand, der lå blødende på asfalten med brud utallige steder i kroppen, flygtede de tre mænd i bilen fra stedet til fods.

Det skal nu koste bilens fører, den 28-årige Erhan Onaran halvandet års fængsel og udvisning i seks år, mens hans to medpassagerer på 41 og 30 år er idømt fængsel i henholdsvis syv og fire måneder for blandt andet at undlade at hjælpe det hårdtsårede offer.

Annonce:

Dommen er netop afsagt i Københavns Byret, hvor en større flok unge mænd var til stede på tilhørerrækkerne for at støtte de tre tiltalte.

Ville på ferie
Erhan Onaran har ifølge Ekstra Bladets oplysninger været en del af en lille kerne mænd, der sammen har udgjort toppen af gadebanden NNV, der i efteråret fusionerede med Hells Angels og derefter blev nedlagt. Det er uvist, om Erhan Onaran også er blevet en del af rockergruppen.

To uger efter ulykken efterlyste politiet ham med navn og billede, og kort efter blev han pågrebet i lufthavnen i Hamborg med en enkeltbillet til Istanbul.

Ifølge ham selv var planen at tage på ferie og få det hele lidt på afstand, inden han ville melde sig selv.

Hans mangeårige centrale rolle i bandemiljøet og hans mange domme gør, at Ekstra Bladet har valgt at bringe hans navn, selvom han er idømt en fængselsstraf på under to år.

Annonce:

Den 28-årige tidligere NNV-boss er tyrkisk statsborger, og det er derfor, at han nu kan udvises, selvom han er født og opvokset i Danmark, og han har kone og barn her, som han har forklaret under retssagen.

Den leasede sorte Porsche Cayenne, der blev totalskadet ved ulykken, blev også konfiskeret. Foto: Kenneth Meyer
Den leasede sorte Porsche Cayenne, der blev totalskadet ved ulykken, blev også konfiskeret. Foto: Kenneth Meyer
 

- Ikke mere at give af
Da dommen var faldet, henvendte retsformanden sig til Erhan Onaran, der sad roligt ved siden af sin forsvarsadvokat med panden rynket og et stift blik.

- Jeg er klar over, at det nok er udvisningsdelen, der betyder mest for dig, og jeg kan godt forstå, hvis du er ked af det. Men du har samlet tilbragt over syv år i fængsel og aldrig haft et arbejde. Samtidig har du tre betingede udvisninger bag dig.

- Der er ikke mere at give af, konstaterede han og fortsatte: - Jeg kan godt forstå, hvis du anker. Og det skal du have held og lykke med.

Anklagemyndigheden havde krævet, at han blev udvist for bestandig, men retten mente altså, at seks år var passende.

Alle tre ankede dommene på stedet til frikendelse i det ikke erkendte omfang eller formildelse af straffen.

De har alle tre under sagen erkendt, at de befandt sig i bilen under ulykken, og Erhan Onaran har også erkendt, at han førte bilen.

Annonce:

Han nægtede sig dog skyldig i vanvidskørsel, da han ikke mener, at han kørte mere end 100 kilometer i timen på strækningen, hvor man må køre 50 kilometer i timen.

Her valgte retten dog at lægge vægt på en bilinspektørs vurdering af, at Porschen var blæst afsted med mindst 108 kilometer i timen.

Han erkendte heller ikke, at der var tale om en biljagt, men har forklaret, at han blot var vendt tilfældigt om efter den sorte Golf, som anklagemyndigheden mener, at han jagtede, da han fik en spontan lyst til mad fra Sankt Hans Torv.

Men også her har domsmandsretten valgt at følge anklagemyndighedens udlægning.

Offeret blev herudover tildelt en erstatning på 135.000 kr, som Erhan Onaran skal betale. Et beløb han tidligere i retssagen, har fortalt, at han ikke ville bestride.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør mere om sagen i 'Afhørt' fra 13. december herunder eller i din podcast-app

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er kvindens krop - ikke juristernes
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: