Dommere på anklagebænken: 'Amatøragtige og pinlige'

To domsmænd åbner nu en dør ind til domstolenes lukkede verden med kritik af dommere, som efter deres mening haster straffesager igennem og på forhånd dømmer folk

Her er de to domsmænd, Troels Leth (til venstre) og Torben Henrichsen, med tilknytning til forskellige retsinstanser og domstole. Uafhængigt af hinanden kritiserer de nu dommere for at være forudindtagede og amatøragtige og haste sager igennem. Privatfoto
Her er de to domsmænd, Troels Leth (til venstre) og Torben Henrichsen, med tilknytning til forskellige retsinstanser og domstole. Uafhængigt af hinanden kritiserer de nu dommere for at være forudindtagede og amatøragtige og haste sager igennem. Privatfoto

To domsmænd står nu frem med en usædvanlig og skarp kritik af professionelle dommere i Danmark.

Det sker i forlængelse af Ekstra Bladets omtale af retsassessor og dommer Ulla Otkens fire domme for utilbørlig optræden i Retten på Frederiksberg.

- Jeg har oplevet dommere, som var direkte amatøragtige og pinlige. I en konkret straffesag kunne en dommer ikke lægge tre tal sammen, og jeg har flere gange krummet tæer over uforberedte dommere, siger Torben Henrichsen, som har været domsmand ved Retten i Næstved siden 2018.

I det daglige er han elektroniktekniker og selvstændig.

Torben Henrichsen, domsmand ved Retten i Næstved, er ikke imponeret over dommernes optræden i de straffesager, han har været involveret i. Han står nu frem i Ekstra Bladet med sin kritik. Privatfoto
Torben Henrichsen, domsmand ved Retten i Næstved, er ikke imponeret over dommernes optræden i de straffesager, han har været involveret i. Han står nu frem i Ekstra Bladet med sin kritik. Privatfoto
 

Kollegaen Troels Leth er domsmand ved Østre Landsret. Her følte han sig i sommer skubbet til side af de tre juridiske dommere i en voldssag.

Dom hastet igennem
Landsretssagen endte med, at den tiltalte, nu 31-årige mand blev idømt 20 dages ubetinget fængsel for at have skubbet en fyr i brystet, så han fik skrammer på benene - nøjagtig som i byretten.

Den strafudmåling var to ud af tre domsmænd uenige i. De mente af flere grunde, at en betinget dom ville have været mere rigtig.

Ikke mindst set i lyset af, at den forurettede i sagen om et korporligt trafik-skænderi selv talte for en mild dom og havde fuld forståelse for, at modparten blev rasende.

- Jeg havde den oplevelse, at de juridiske dommere havde besluttet sig på forhånd, og at det her bare skulle hastes og jappes igennem. Retsformanden så flere gange på uret og det blev mere end antydet, at tiden var knap, siger Troels Leth.

Troels Leth er domsmand i Østre Landsret. I en anket voldssag, som var med til at afgøre i sommer, følte han, at de juridiske dommere gav den tiltalte en urimelig behandling. Privatfoto
Troels Leth er domsmand i Østre Landsret. I en anket voldssag, som var med til at afgøre i sommer, følte han, at de juridiske dommere gav den tiltalte en urimelig behandling. Privatfoto

Dommer var rasende
Troels Leth synes dommen i voldssagen var for hård, og at den var præget af der 'ikke var tid til at gå i dybden'.

- Dommerne tog udelukkende hensyn til tidligere domme, der bekræftede det, de mente i forvejen. De havde ikke et åbent sind. Nu var det en sag om simpel vold. Men tænk nu, hvis det for eksempel havde været en drabssag.

Den 46-årige domsmand går især op i, at den nu dømte mand 'ikke fik en fair behandling'. Men mere generelt ser han også gerne, at dommere bliver trukket væk fra deres ophøjede positioner, hvor de kan opføre sig, som de vil, og er hævet over kritik.

Domsmand Torben Henrichsen oplevede dommeren i en konkret sag her i Retten i Næstved som amatøragtig og pinlig. Foto: Per Rasmussen
Domsmand Torben Henrichsen oplevede dommeren i en konkret sag her i Retten i Næstved som amatøragtig og pinlig. Foto: Per Rasmussen

Torben Henrichsen oplevede i modsætning til sin kollega i landsretten, hvordan han og en anden domsmand 'overtrumfede' dommeren i en straffesag i Retten i Næstved. Det faldt ikke i god jord.

- Dommeren sad og bladrede i papirerne under afhøringerne. Mit indtryk var, at hun ikke hørte efter, og i sin oplæsning af dommen var hun så rasende, at hun tydeligt signalerede, at der nok ville komme en anke, siger den erfarne domsmand.

Det fik hun ret i. Det er ikke lykkedes at opklare, hvad der kom ud af ankesagen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Voldsdømt: Dommer ville ikke høre på mig

Mikkel Høyer blev i sommer dømt i voldssagen i Østre Landsret, som nu udløser kritik af de juridiske dommere. Den ubetingede straf på 20 dages fængsel i sagen har haft store konsekvenser for den 31-årige mand. Privatfoto
Mikkel Høyer blev i sommer dømt i voldssagen i Østre Landsret, som nu udløser kritik af de juridiske dommere. Den ubetingede straf på 20 dages fængsel i sagen har haft store konsekvenser for den 31-årige mand. Privatfoto
 

Mikkel Høyer kunne mærke, at det gik den forkerte vej, da han tidligere i år lige før domsafsigelsen i Østre Landsret ville forklare sig i den voldssag, han var tiltalt i.

- Det lukkede de af for. Dommeren (retsformanden, red.) var ikke interesseret i, hvordan håndgemænget var opstået. Det var tydeligt, at de ville have sagen overstået hurtigst muligt, siger den 31-årige mand til Ekstra Bladet i tilbageblik.

Retsformanden oplyste i stedet, at han fik den ubetingede fængselsstraf på 20 dages fængsel, fordi han som 15-årig var dømt i en anden slagsmåls-sag. Der var dissens fra to af de tre domsmænd, der mente, at en betinget straf var mere rigtig

- Jeg fik det indtryk, at den gamle dom var det eneste, de juridiske dommere gik op i, vurderer Mikkel Høyer, som er overrasket over, at han på den måde blev indhentet af en dom fra 2005, han for længst har lagt bag sig.

- Man skal selvfølgelig ikke skubbe. Det er jeg med på. Men det er ikke i orden, at dommerne ikke ville høre på mig, da jeg fik ordet og ville forsvare mig, siger han.

Stridens kerne var en episode i Viby ved Roskilde. Mikkel Høyer var tiltalt for at have skubbet til en mand, som forinden havde slået til et af Mikkels bils sidespejle med ordene 'det er ikke en racerbane'. Det udviklede sig til tumult mellem de to.

Mikkel Høyer forklarer, at den ubetingede straf har haft store konsekvenser for samværet med hans børn og hans mentorjob som instruktør i kampsport for belastede unge.

- Det er væk nu, siger han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Landsdommer er tavs

Ekstra Bladet ville gerne have konfronteret Anne Louise Saul Johansen, landsdommer i den konkrete sag, med den voldsdømte Mikkel Høyers og domsmand Troels Leths kritik. Hun har ikke ønsket at udtale sig om sagen.

Østre Landsrets pressedommer Karen Hald gør opmærksom på, at der er et afstemningssystem, som tager højde for, at domsmænd og dommere kan være uenige.

- Domsmænd arbejder på lige fod med dommere. Er en domsmand utilfreds med en dommers adfærd, kan man jo henvende sig til Den Særlige Klageret, siger Karen Hald.

Hun henviser desuden til, at både dommere og domsmænd har tavshedspligt om, hvad der sker under en votering.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Dommernes formand: Det er ikke i orden

Mikael Sjöberg, formand for Dommerforeningen. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Mikael Sjöberg, formand for Dommerforeningen. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
 

Mikael Sjöberg, landsdommer i Østre Landsret og Dommerforeningens formand, tager de to domsmænds kritik til sig.

- Det er ikke i orden, hvis de har en følelse af, at der ikke bliver lyttet til dem, eller at straffesager hastes igennem. Vi dommere gør ellers generelt meget ud af at lytte til domsmænd, som ikke er enige, og inddrage dem i sagerne, siger Mikael Sjöberg.

- Er det en generel tendens hos dommere, som de to domsmænd har fat i?

- De her eksempler kunne også opstå for fem år siden. Men det kan jeg selvfølgelig ikke afvise, og der kan også sagtens være en sammenhæng mellem deres oplevelser og så det stigende arbejdspres på dommerne.

- Kommer kritikken bag på dig?

- Ja, det kommer bag på mig, at de føler sig tromlet. Sådan må det ikke være. En anden gang håber jeg, at de bagefter banker på hos dommerne.

- Der er ellers næsten aldrig offentlig kritik af dommere. Er I hævet over kritik?

- Det må vi ikke være. Vi lever i et demokratisk samfund.

Formand: Det må ikke ske
Dommer-formanden er også 'ærgerlig' over historierne om den dømte retsassessor Ulla Otkens utilbørlige optræden i flere straffesager og dommer Søren Seerups link-kommentarer på de sociale medier i efterspillet af Morten Messerschmidt-dommen.

- Jeg skal være den første til at beklage de her sager. Det må bare ikke ske, og det er ikke godt for os. Domme vender op og ned på folks tilværelser og griber i enormt omfang ind i deres liv, siger Mikael Sjöberg.

- Ulla Otken har sagt, at hun var underlagt et hårdt arbejdspres. Er det et billede, du kan genkende?

- Ja. Der er et hårdt og stigende arbejdspres på dommere. Det er stensikkert, siger Mikael Sjöberg og henviser til en rapport, som sidste år fremhævede den store vækst i straffesager og i komplicerede straffesager med udvisningspåstande, mens antallet af dommere er det samme.

Samtidig stiller politikere igen og igen krav om en hurtig afvikling af især sager om våben, voldtægter og vold.

- Men når det er sagt, så må det aldrig gå ud over kvaliteten. Vi har kæmpet for at fastholde domstolssystemets enorme troværdighed i befolkningen, og derfor råber vi også vagt i gevær overfor politikerne. Nu skal vi forhandle bevillinger igen til næste år, og jeg håber virkelig, at politikerne lytter, siger Mikael Sjøberg.

De danske domstole råder i øjeblikket over 375 dommere og 300 dommerfuldmægtige.

 

Læs mere om Ulla Otken-sagen:

Ulykkelig dommer: Jeg kunne sparke mig selv  

Derfor holder vi øje med dommerne