Don Ø og Glistrup havde overskud til grin

Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup havde overskud til at grine, trods de alvorlige anklager om kursmanipulation

Klokken 13 gik anden halvleg af dagens retssag mod tidligere bestyrelsesformand for Parken Flemming Østergaard og tidligere direktør Jørgen Glistrup i gang.

Inden de to juridiske dommere og de to lægdommere kom ind i retslokalet, sad Glistrup og Østergaard og snakkede, og der var også plads til smil og grin.

Don Ø ankommer til retten.

De er begge sammen med blandt andre Parken tiltalt for at have begået kursmanipulation i 2007 og 2008, mens de var i Parken, hvilket Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup ifølge anklageren har tjent henholdsvis 15,5 og 2,2 millioner kroner.

Foto: Casper Dalhoff Krimi Don Ø før retssag: Lad os få det overstået

Begge nægter sig skyldige, men bliver de dømt, risikerer de at miste millionerne og fængsel i op til fire år.

Lige nu er anklager Jan Hansen i gang med at gennemgå de mange handler med egne aktier, som der er foregået i Parken.

Blandt andet indeholder gennemgangen fremlæggelse af interne mails. Desuden fremlægger anklageren, hvordan Parkens aktie steg markant.

Flemming Østergaard ankommer til byretten i København. Bagved i rød jakke står hans forsvarer Sysette Vinding Kruse. Foto: Mikkel Tariq. Krimi Første ord i retten: Uskyldig

2004 var kursen på 311, mens den i 2007 var på 1278.

Første halvleg lukkede anklageren Jan Hansen med at fortælle, hvad der fik politiet på sporet af denne påståede kursmanipulation.

Det var en artikel i Økonomisk Ugevbrev fra 31. august 2009, der i sin tid fik anklagemyndigheden på sporet af insiderhandel i Parken.

Artiklen pegede på, at Parken havde gennemført et stort antal handler med egne aktier.

Forstå sagen på et minut.

Krimi Papiret som fik politiet på sporet af Don Ø