Don Ø skal i fængsel

De to tidligere FCK-bosser Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup har fået deres dom i en af danmarkshistoriens største sager om kursmanipulation

Flemming Østergaard ved Københavns Byret, da sagen startede tilbage i december 2014. (Polfoto)
Flemming Østergaard ved Københavns Byret, da sagen startede tilbage i december 2014. (Polfoto)

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet):

Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup er blevet idømt ubetinget fængselsstraf. Don Ø skal fire måneder bag tremmer, mens Glistrup skal seks måneder i fængsel.

Det har dommeren netop afgjort i en af danmarkshistoriens største sager om kursmanipulation, hvor de to tidligere FCK-bosser stod anklaget for at have holdt Parkens aktiekurs kunstigt højt oppe i en periode fra 2007-2008 og derved scoret sig 18 millioner tilsammen i personlig gevinst ved indløsning af aktieoptioner.

Mens Jørgen Glistrup skal betale 20.000 kroner tilbage, så slipper Østergaard med ikke at skullet betale noget tilbage.

Begges forsvarere ankede i øvrigt dommen på stedet.

Anklageren havde krævet dem begge to års fængsel, men de blev kun dømt skyldig for nogle af forholdene.

Parken straffes med en bøde på 1.000.000 kroner, mens FIH Erhvervsbank frifindes.

Don Ø skal i fængsel

Glistrups advokat mener, at ankesagen sagtens kan vare endnu et par år. (Foto: Lasse Brøndal)

Massivt fremmøde

Der var massivt opbud af både presse og tilhørere, da dommeren skulle afsige sin kendelse i en stopfyldt retssal. Omkring 50 mennesker var til stede.

Jørgen Glistrup var ulasteligt iklædt et sort jakkesæt med hvid skjorte og gråt slips og virkede til at være fortrøstningsfuld, da han smilende entrerede retssalen og omfavnede flere venner og pårørende.

Da dommen blev afsagt noterede han den stille og roligt ned på sin notelsblok. Han forlod retssalen uden at ville kommentere dommen.

Flemming Østergaard var ikke selv til stede i retten for at modtage dommen, da han er i udlandet til et 'vigtigt forretningsmøde,' har han tidligere oplyst.

Han er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelser.

Købte egne aktier for 280 mio.

Don Ø i retten: Det dummeste, jeg har hørt

Sammen med Jørgen Glistrup og blandt andre FIH Erhvervsbank og Parken stod han anklaget for systematisk at have holdt hånden under Parkens aktiekurs i perioden november 2007 til august 2008.

Glistrup, der var direktør på daværende tidspunkt, havde på vegne af Parken købt massivt ind af selskabets egne aktier for 280 mio. kroner, da de blandt andet skulle bruges som betaling for et italiensk boligprojekt og som ledelsens aktieoptioner.

Men ifølge Bagmandspolitiet var opkøbene - der skete under Don Ø's instrukser - en måde, hvorpå de kunne holde kursen kunstigt højt oppe.

Derfor var Don Ø ansigtet udadtil: Glistrup ville ikke tale med pressen

Don Ø’s forsvarer: Kunne have tjent 42 mio.

I samme periode havde de to tidligere FCK-bosser sikret sig en personlig gevinst på samlet set 18 millioner kroner, som de havde tjent ved at udnytte såkaldte aktieoptioner, der var lukrative grundet den høje kurs. Dem krævede Bagmandspolitiet konfiskeret dog uden held.

Sag undervejs i flere år

Den omfattende sag har varet i flere år. Mens Glistrup og Østergaard blev sigtet for kursmanipulation tilbage i 2011, blev de først tiltalt for forbrydelsen i 2013.

Papiret som fik politiet på sporet af Don Ø

Don Ø og Glistrup havde overskud til grin

Selve retssagen startede i december sidste år og tæller 20 retsdage, hvor anklageren har fremlagt utallige mængder af rå data, telefonsamtaler og mails mellem de implicerede parter.

Forsvaret har gentagne gange argumenteret for, at der ikke var nogen beviser for anklagerens påstande, og at aktieopkøbene var helt legitime, fordi diverse opkøb eller projekter krævede dem som betalingsmiddel. Samtidig kunne de begge have tjent endnu flere penge på deres aktieoptioner, hvis de havde indløst dem tidligere.