Drab på Bornholm: Landsretten skærper brødres straf

To brødre får i landsretten skærpet straffen med et år til 15 års fængsel for drab i Nordskoven sidste år

Ekstra Bladet interviewede sidste år den dræbtes mor.

Ekstra Bladet interviewede sidste år den dræbtes mor.
Følg Krimi

Det har ikke gavnet to bornholmske brødre, at de valgte at anke deres drabsdom til landsretten.

Østre Landsret har torsdag set med hårdere øjne end byretten på det drab, de begik i Nordskoven på Bornholm en nat i juni sidste år.

De to brødre, Mads Møller på 26 år og Magnus Møller 24 år, er idømt 15 års fængsel, hvilket er et år mere, end byretten besluttede.

Og det vækker tilfredshed hos senioranklager Steen Hansen Saabye.

- Først og fremmest var det vigtigt for mig, at man sendte et signal om, at det ikke var en almindelig drabssag.

- Forsvarerne sagde 12 år, jeg sagde 15 til 16, og at det så blev 15 år, er jeg fuldt tilfreds med, siger Saabye.

Han mener, at sagen blandt andet er ualmindelig på grund af bestialiteten i drabet, der fandt sted nord for Rønne natten til 23. juni 2020.

Straffen får brødrene for at have slået deres ven Phillip Mbuji Johansen ihjel på brutal vis. Han blev sparket, trampet på, slået med redskaber og brændemærket, og der blev på liget fundet 39 læsioner som følge af volden.

Brødrene har under retssagen sagt, at de tæskede deres ven, fordi han skulle have udsat deres mor for et overgreb.

Men det udviklede sig ifølge anklageren til et voldshelvede, som kostede den 28-årige mand livet.

Mads og Magnus Møller havde anket dommen i byretten i håb om et mildere udfald. De har nægtet sig skyldige i drab, men de tilstod efter den mildere paragraf vold med døden til følge.

En enig landsret afviste dog, at det alene kunne være dødsvold.

- De måtte have indset det som overvejende sandsynligt, at han ville dø som følge af den vold, sagde retsformand Bodil Dalgaard Hammer.

Men forsvarer Karoline Døssing Normann bider mærke i, at da det kom til straffen, var der uenighed om, hvor lang tids fængsel brødrene skulle idømmes.

- Først og fremmest er det jo rigtig ærgerligt, at det er gået den vej, men jeg noterer mig også, at der ikke er enighed om det.

- Der var fem stemmer for at stadfæste de 14 år trods alt. Så jeg tænker, det er et udtryk for, at det ikke er en nem afgørelse, siger Karoline Døssing Normann, der er forsvarer for den yngste af brødrene.

Omvendt var der 13 stemmer for at skærpe straffen med et år til 15 års fængsel, og da flertallet bestemmer, blev det dommen.

Phillip Johansens forældre har under sagen i landsretten krævet en godtgørelse for drabet på deres søn.

Det er sjældent, at forældre får det i sager, hvor den afdøde er voksen, og her har landsretten også valgt at afvise kravet om 156.904,80 til hans mor og 142.904,80 til faren.

Dog får de betalt udgifter til gravsten samt psykologhjælp efter drabet.

Lyt til Ekstra Bladets nye podcast om drabet på Maria From Jakobsen, der forsvandt for et år siden, her eller i din fortrukne podcast-app (ny episode hver tirsdag):

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller