Drabsmistænkt anholdt i lufthavn

Et 28-årigt bandemedlem blev sent i går aftes anholdt for skudepisode i frisørsalon, der efterlod en død og to sårede

Skyderierne i København starter ifølge Ekstra Bladets oplysninger med en dansk bandefigur ved Gibraltar og nogen, der vil have fingrene i hans hash. Få et overblik over sagen her.

Skyderiet i Rødovre var blot et af flere på samme weekend. Ekstra Bladets kriminalredaktion giver dig overblikket over de blodige dage.
Følg Krimi
Følg Bandeland
Følg NNV
Følg Opgør og konflikter

En 28-årig mand med tilknytning til bandemiljøet blev pågrebet af politiet tirsdag aften, da han landede i Københavns Lufthavn. Her blev han anholdt for at have deltaget i skuddrabet på en 17-årig bulgarsk statsborger i en frisørsalon i Rødovre i december sidste år.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Dræbt ved højlys dag
Ifølge politiets efterforskning var han en del af en gruppe af flere gerningsmænd, der stod bag det brutale skyderi om formiddagen 3. december sidste år, hvor to pistolmænd trængte ind i en lille salon på Islev Torv i Rødovre og affyrede 12 skud.

Den 17-årige, der blev dræbt, var i færd med at klippe en 15-årig kunde, da han blev ramt af mindst syv skud i ryggen. Den 15-årige slap med et skud igennem hånden, mens den 28-årige svenske indehaver af salonen overlevede, efter at være blevet ramt af flere skud i maveregionen.



Tredje anholdte
Med tirsdagens anholdelse er tre mænd nu anholdt i forbindelse med attentatet.

To mænd, der ifølge Ekstra Bladets oplysninger er en del af gadebanden NNV, blev anholdt 22. december og varetægtsfængslet. De er sigtet for drab og to drabsforsøg.

Ifølge sigtelsen mod de to er det politiets teori, at skyderiet var en hævnakt for et drab på en 27-årig NNV'er, der blev skudt i nærheden af Nørrebrogade dagen før.

De to skyderier vurderes at være en del af den konflikt, der ifølge politiet stadig hærger mellem den danske gadebande NNV og det svenske netværk Söderkulla.

Efterforskes intenst
Vicepolitiinspektør Peter Malmose oplyser, at den tredje mand, der er anholdt, ikke nødvendigvis er den sidste.

- Efterforskningen fortsætter med uformindsket styrke, og vi kan ikke udelukke, at der kan komme flere anholdelser i sagen, udtaler han i en pressemeddelelse.

Den drabsmistænkte bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup onsdag formiddag.
 

December og januar har været præget af flere voldsomme skyderier. Ekstra Bladet har lavet et overblik her

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til Ekstra Bladets podcast Afhørt herunder eller i din podcastapp. I denne uge handler den blandt andet om en konflikt mellem Bandidos og banden NNV sidste år.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind