Drabssigtet mor er stadig indlagt

33-årig kvinde sigtet for at have knivdræbt sin søn og for at have forsøgt at stikke ild til lejlighed

Politi og redning rykkede lørdag aften ud til Violvej i Kolding.
Følg Krimi

Den 33-årige mor, som søndag ved Retten i Kolding blev varetægtsfængslet in absentia for at have knivdræbt sin seksårige søn og derefter forsøgt at stikke ild til sin lejlighed, er for dårlig til at blive genfremstillet mandag.

Det fortæller anklager Tobias Engby til Ekstra Bladet.

Kvinden er indlagt på Rigshospitalet, og søndag blev hendes tilstand betegnet som kritisk.

Kvinden var ikke selv til stede under grundlovsforhøret, hvor en dommer besluttede, at hun skulle varetægtsfængsles, indtil hendes tilstand er så stabil, så hun selv har mulighed for at være til stede i retten.

Det var lørdag klokken 16.55, at brandvæsnet modtog en melding om røg fra en lejlighed og rykkede ud til en adresse i Kolding. Her fandt man en dreng og en kvinde i lejligheden. Drengen blev efterfølgende erklæret død.

En 33-årig kvinde er søndag blevet fængslet for lørdag at have dræbt sin søn og for at have anstiftet brand i lejlighed på Violvej, hvor hun befandt sig med drengen. Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
En 33-årig kvinde er søndag blevet fængslet for lørdag at have dræbt sin søn og for at have anstiftet brand i lejlighed på Violvej, hvor hun befandt sig med drengen. Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
 

Tobias Engby fortæller, at kvinden på grund af sin tilstand ikke har kunnet drøfte sigtelsen med sin forsvarsadvokat. Derfor er det på retsmødet ikke blevet oplyst, hvorledes kvinden forholder sig til den alvorlige sigtelse.

Retsmødet blev holdt for lukkede døre, og Tobias Engby må derfor ikke oplyse yderligere om, hvad der er blevet fremlagt af oplysninger i retten.

Man kalder det en 'varetægtsfængsling in absentia', når retten træffer afgørelse om fængsling, hvor den sigtede ikke er til stede i retten.

I sådanne sager skal den sigtede, når vedkommende igen er i stand til at møde i retten, stilles for en dommer, inden der er gået 24 timer.

Kvinde sigtet for knivdrab på seksårig søn og ildspåsættelse

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby