Drabstiltalt:- Vi skulle købe Viagra-piller

Erkender at have været tæt på, hvor radiovært blev dræbt, men det var tilfældigt, siger han

Hvad kom frem under første retsdag? Ekstra Bladets Camilla Marie Nielsen udlægger detaljerne.

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG: Ja, han var i området ikke langt fra hvor Nedim Yasar blev fatalt kvæstet, men han var der for at købe Viagra-piller.

Sådan forklarede 25-årige MS ved dagens retsmøde, hvor han er tiltalt for deltagelse i drabet på radioværten Nedim Yasar. Drabet udspandt sig om aftenen på Hejrevej på Ydre Nørrebro 19. november, hvor Yasar havde deltaget i en bogreception.

Nedim Yasar blev skudt en novemberaften i 2018. Han døde få timer senere på hospitalet. Foto: Jan Sommer Krimi Tilfældig bilist overværede drab på radiovært

Det er politiets vurdering, at der var to mand til at begå drabet. En, der gik hen og affyrede de dræbende skud, og en, der blev tilbage og ventede i bilen.

På baggrund af video-overvågning mener politiet, at de to personer var kørende i en blå VW Passat, der blev parkeret på en p-plads nogle hundrede meter fra stedet, hvor Nedim Yasar blev dræbt.

Nedim Yasar blev dræbt i november 2018. Nu begynder retssagen, hvor to mænd er tiltalt. Foto: Jakob Jørgensen Krimi Hvorfor skulle Nedim Yasar dø?: I dag begynder retssagen

Ved dagens retsmøde erkender den tiltalte, at den blå bil er hans, og at han var kørt til området. Han var dog ikke sammen med den medtiltalte, men havde i stedet en anden ven med i bilen.

De kørte derhen, fordi han skulle købe et unavngivent antal Viagra-piller til en tredje ven.

Ved dagens retsmøde vil han ikke oplyse, hvem den ven var, som han havde taget med ud for at købe pillerne.

Mens han - den tiltalte - blev tilbage, smuttede vennen hen og hentede pillerne. Vennen kom kort tilbage og hentede pengene, og så smuttede han af sted igen for endeligt at gennemføre handlen.