Drabstiltaltes lillesøster: Jeg vil ikke høre detaljerne

Knivdræbte Ole Brandt Jørgensens svigerinde var den første, der mødte den drabstiltalte kvinde på gerningsstedet

Lillesøsteren til den drabstiltalte har netop afgivet vidneforklaring i sagen om drabet på Ole Brandt Jørgensen. Foto: Per Rasmussen
Lillesøsteren til den drabstiltalte har netop afgivet vidneforklaring i sagen om drabet på Ole Brandt Jørgensen. Foto: Per Rasmussen
Følg Krimi

- Han var syg. Virkelig syg. Han magtede ikke mere. Lukkede sig mere inde i sig selv, når vi var sammen.

Sådan siger den 72-åriges lillesøster, som var den første, som den drabstiltalte kvinde tog kontakt til 7. august om formiddagen, inden at politiet overhovedet havde fået besked om Ole Brandt Jørgensens død.

Da anklager Anne Marie Fink stiller hende det første spørgsmål som vidne i vidneskranken, går der et halvt minut, mens lillesøsteren trommer med sine fingre i bordet foran sig og kigger ned.

Da hun begynder at sige noget, kan hun ikke længere skjule, at hun er meget berørt..

- Det er hårdt for mig at tale om. Jeg har altid støttet hende, fremstammer hun.

Tæt knyttet til søster
Lillesøsteren fortæller derefter, at hun sandsynligvis har været den person, der har været tættest knyttet til den 72-årige, som den dag i august sidste år afsluttede et næsten 50 år langt ægteskab med Ole Brandt Jørgensen med ni dybe knivstik i hans hals og brystkasse.

Drabstiltalt 72-årig: Jeg blev vred over han købte kyllingesnaps

I de sidste seks uger frem til Ole Brandt Jørgensens død havde han forbudt lillesøsteren i at komme i hjemmet.

- Jeg kom ellers forbi om morgenen, hvor de var mest friske, for at give ham hans antabus, forklarede lillesøsteren og kommer så ind på, hvordan hun ankom til huset på Thit Jensens Vej den skæbnessvangre formiddag.

Det skete, efter at hun kort forinden havde fået en sms fra sin storesøster, hvori der stod, at Ole Brandt Jørgensen var død.

Hun hentede sin anden søster og sin svoger på vej derud. Og efter at have kigget ind i soveværelset, hvor Ole Brandt Jørgensen ligger død, går hun ud i haven til Ole Brandt Jørgensens hustru.

- Hvordan virker hun, vil anklageren vide.

Hun siger 'jeg har slået ham ihjel'. Hun magtede ikke mere. Hun var magtesløs. Hun siger heller ikke noget om hvordan. Det spurgte jeg ikke om, og jeg ønsker heller ikke at høre om det. Hun siger 'jeg ramte ham lige i hjertet'. Det er det, hun siger, svarer lillesøsteren.

Drak sig fuld til fester
Lillesøsteren fortæller også, at det har været en belastning at have søsteren og Ole Brandt Jørgensen med til familiefester i de senere år. Ole Brandt Jørgensen har lukket sig mere og mere inde i sig selv. Og han var blevet isoleret fra sin egen familie.

- Når han var med til selskab, så fik han det bedre. Så var han med i forhold til at være indelukket. Så følte han, at han duede til noget. Han har ødelagt så mange fester. Drukket sjatterne på bordet. Vi har måttet holde vagt med det. Det er så hårdt at snakke om, lyder det fra den tiltaltes lillesøster, som efter sin forklaring satte sig ned blandt tilhørerne, hvor også tiltaltes to døtre følger med.

- De har været til stor støtte for mig. Også i tiden herefter, sagde den 72-årige tidligere på dagen.

74-årige Ole knivdræbt i sit hjem: Nu sidder konen på anklagebænken

LIGE NU
LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind