Dræberpolitiker anmeldt for stalking af offer før drab

Slæbte lig tværs gennem Berlin i sort kasse på sækkevogn - var besat af dræbt 29-årig

Delstatspolitikeren Gerwald Claus-Brunner, der angiveligt dræbte en 29-årig mand og efterfølgende begik selvmord.
Foto: Britta Pedersen/picture-alliance
Delstatspolitikeren Gerwald Claus-Brunner, der angiveligt dræbte en 29-årig mand og efterfølgende begik selvmord. Foto: Britta Pedersen/picture-alliance
Følg Krimi

Drabet på en 29-årig mand, angiveligt begået af den bizarre politiker, 44-årige Gerwald Claus-Brunner, er fortsat massivt dækket i tyske medier.

Claus-Brunner var valgt ind i delstaten Berlins parlament, hvor han repræsenterede Piratenpartei - Piratpartiet.

Det er et nyere parti, der har afstikkere i flere lande, og som i Tyskland blev grundlagt i 2006. Det er især digitale spørgsmål, blandt andet frihed på internettet og lignende, der har partiets fokus.

Her blev Claus-Brunner valgt ind i delstatsparlamentet i 2011, og på baggrund af sine flamboyante udtalelser, optræden og ditto klæder har den over to meter høje og 130 kilo tunge mand ofte gjort sig medierne.

'Uniformen', der var med til at gøre ham berømt, var overalls i skrigende farver og palæstinensertørklæde i matchende farve på hovedet.

Slæbte lig på sækkevogn
Forrige weekend dræbte han angiveligt 29-årige Jan Mirko, der tidligere havde arbejdet på Claus-Brunners valgkontor. Motivet til drabet vurderes at være ulykkelig og ugengældt kærlighed.

Bizar sag: Tysk politiker tjekkede Lottotal og købte cowboy-roman efter drab

Efter drabet begik den 44-årige selvmord ved hjælp af elektrisk stød.

Først havde han fragtet liget tværs igennem Berlin i en sort kasse læsset på en sækkevogn, som Claus-Brunner trak godt 11 kilometer.

Her bæres et af de to lig ud fra Claus-Brunners lejlighed i Berlin. Den ene blev dræbt ved stump vold og kvælning - den anden tog sit eget lev med strøm.
Her bæres et af de to lig ud fra Claus-Brunners lejlighed i Berlin. Den ene blev dræbt ved stump vold og kvælning - den anden tog sit eget lev med strøm.

Tyske medier har gravet frem, hvordan den 44-årige tilsyneladende var forelsket i den 29-årige. Men her blev kærligheden ikke gengældt - kort før drabet bekendtgjorde Jan Mirko, at han havde fundet sig en hunkønskæreste.

På sociale medier har Claus-Brunner flere gange kærligt omtalt Jan Mirko som 'wuschelkopf' - krusehoved - med henvisning til hans frisure.

Tyske Bild har gravet i Claus-Brunners færden på nettet, og har fundet frem til, hvordan Claus-Brunner på datingsites ledte efter mænd 'blå øjne, langt sort/brunt hår og stor penis'.

Bizar bestilling på sexlegetøj
Dagen før det angivelige drab besøgte han sidst dating-siden.

Og beskrivelsen passede i følge tyske medier godt på offeret. Og det er også kommet frem, at den 44-årige gennem længere tid havde været nærgående i en sådan grad, at han vitterligt havde meldt Claus-Brunner til politiet for stalking.

Bild har været i kontakt med personer, der gennem årene har været i kontakt med Claus-Brunner på nettet.

Og en dem fortæller, hvordan Claus-Brunners seksuelle fantasier blev mere og mere ekstreme. Særligt de sidste års tid.

Kort før den 29-årige blev dræbt, bestilte Claus-Brunner i følge Bild to stk. sexlegetøj. Her var der tale om såkaldte buttplugs med en diameter på 12-13 cm.

Sexlegetøjet skulle fremstilles efter arbejdstegninger, han selv havde udfærdiget.

Producenten, der er anonym, fortæller til Bild, at de ud fra et anatomisk synspunkt var fuldstændigt forrykt og pegede på, at Claus-Brunner var selvdestruktiv.

- Yderligere skulle det gå stærkt, fortæller den anonyme producent.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?