Dræbt af galning: Offers datter skrev til morderen

Tayo Vibeke blev det andet drabsoffer for en mand, der slog ihjel igen for at komme tilbage på sikringen

Verner fik et brev fra datteren til sit andet drabsoffer. Men han svarede aldrig. Foto: Ole Henning
Verner fik et brev fra datteren til sit andet drabsoffer. Men han svarede aldrig. Foto: Ole Henning
Følg Krimi

’Jeg er datter til den gamle dame, du kvalte d. 1. september i år. Jeg skriver til dig for at drage dig til ansvar for, at du har myrdet min mor.’

Ordene er uforsonlige. Skrevet for 33 år siden på ternet A4-papir, der er gulnet med alderen.

De er nedfældet af datteren til 80-årige Tayo Vibeke, der blev det tilfældige offer for en morder, der havde gjort det før.

Udvalgt alene, fordi hun var gammel og forsvarsløs. Kvalt, fordi ’der skulle ske noget’, og fordi morderen var utilfreds med, at han var blevet flyttet til det psykiatriske hospital Sct. Hans og gerne ville tilbage til den daværende sikringsanstalt i Nykøbing Sjælland.

Det er 33 år siden. Og selvom sorgen er pakket i en kasse, så er vreden og bitterheden over det stjålne liv stadig nærværende hos den i dag 83-årige datter, da hun i en snak med Ekstra Bladet åbner den mentale kasse med minder og traumer fra dengang.

Gerningsmanden Verners første drab blev begået i 1975, da 66-årige Emmy blev skudt i hovedet i sit hjem på Peter Bangs Vej på Frederiksberg.

Det skete mens hun sad og spillede kort med sin mand og to venner. Forinden havde han skudt en DSB-kontrollør i halsen med et haglgevær, men manden overlevede.

Her kører politiet den 19-årige drabsmand Verner. Foto: Ole Henning
Her kører politiet den 19-årige drabsmand Verner. Foto: Ole Henning
 

13 år efter sit første drab slog han til igen, da han stak af under en udgang fra Sct. Hans, hvor han var blevet flyttet til i mellemtiden.

Drabene på Emmy og Tayo Vibeke bliver behandlet i Ekstra Bladets podcast ’Bag Drabet’. Her gennemgår vi, hvordan Ekstra Bladet dækkede sagerne, og taler med datteren og drabsmandens plejer på Sikringen.

Artiklen fortsætter efter linket til de to seneste afsnit af Bag Drabet - blandt andet med brevet, som datteren skrev til morderen.

 

Tayo var pensioneret og passioneret gymnastiklærerinde. Hun havde farvet sit brune hår rødt, og det passede perfekt til hendes personlighed - ligesom i øvrigt det eksotiske fornavn, som hun fik, fordi hendes mor som ung arbejdede som kostumier på Dagmar Teatret. Her så hun en af skuespillerinderne optræde i et stykke, hvor hovedpersonen hed Tayo.

- Min mor blev aldrig kaldt andet end Tayo, og det passede rigtig godt til hende. Det var lidt anderledes. Og det var hun også. Lidt ukonventionel uden at være ekstrem. Hun var meget sig selv, så navnet passede meget godt til hende, fortæller hendes datter.

Hun vil gerne fortælle om sin oplevelse af drabet, drabsmanden og ikke mindst, hvordan hun bearbejdede den nærmest grænseløse sorg ved hjælp af gode venner og professionel hjælp. Hun håber, det måske kan hjælpe andre, der oplever et traume.

Så på en katastrofe
Men hun ønsker ikke at få sit navn frem. Hun magter ikke, at nyere bekendtskaber skal begynde at spørge hende ind til drabet. Hun vil gerne selv bestemme, hvornår kassen skal åbnes.

Datteren fik beskeden om drabet af sin søster. Men først fattede hun det ikke.

- Det er ligesom, der går en klap ned. Samtidig med, at man ved, at det, man står og ser på, er en katastrofe. Det tog en vis tid. Men så skal jeg love for, at jeg forstod det. Jeg forstod det så meget, at jeg simpelthen var bange for alle mænd. Nærmest sådan foruroligende forstyrrelse i min tænkeevne, fortæller hun.

Sådan fortsatte det et par uger.

Ekstra Bladet 2. september 1988
Ekstra Bladet 2. september 1988
 

- Det var sikkert den tid, det tog mig at få tingene på plads og finde ud af, at det var ham, der havde gjort det, og andre mennesker ville ikke gøre mig noget.

- Hvorfor tror du, at du havde den frygt?

- Det var jo nok, fordi det ikke var til at fatte. Sådan en ondskab. Jeg tænkte det jo ikke logisk overhovedet. Men når det kunne ske for min mor, så kunne det også ske for mig. Så kunne det ske for hvem som helst. Hvornår som helst. Og når en mand kunne finde på det, så kunne en anden mand måske også finde på det. Jeg har aldrig været bange for mænd før. Aldrig.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Godt råd: Skriv til morderen

Tayo Vibekes datter fik hurtigt professionel hjælp. Og det var i den forbindelse, at hun blev rådet til at skrive et brev til morderen.

Måske netop for at indse, at det var ham, der var skyldig. Ikke alle mulige andre.

Brevet er skrevet to måneder efter drabet og ikke underskrevet med hendes rigtige navn. Det turde hun ikke.

’Du valgte en gammel, forsvarsløs kvinde som tillidsfuldt viste dig sit hjem og som aldrig har gjort dig noget ondt. Helt nøgternt fik du hende til at forklare dig, hvordan du kom fra Kultorvet til Vangede med offentlige transportmidler. Og du sikrede dig, at hun var alene hjemme’, lyder det i brevet.

Verner var kun 19 år, da han begik sit første drab. Mere end et årti senere gjorde han det samme igen. Foto: Ole Henning
Verner var kun 19 år, da han begik sit første drab. Mere end et årti senere gjorde han det samme igen. Foto: Ole Henning
 

Herunder kan man læse det i sin fulde udstrækning.

Som en brugt kludedukke
’Fuldstændig følelseskoldt og beregnende kvalte du min rødhårede mor. Da du havde kvalt hende, smed du hende fra dig på gulvet som en brugt kludedukke. Jeg er rasende på dig over, at du gav min mor sådan en hæslig død’, lyder det videre.

At der tilsyneladende ikke var noget motiv til drabet på hendes mor, gør bare det hele endnu mere meningsløst for den ulykkelige kvinde.

- Det var ikke noget, han kom til at gøre. Han havde gjort det på iskold beregning. Min mor har betalt med sit liv for, at han kunne komme tilbage på Sikringen, fordi han ikke kunne lide at være på Skt. Hans. Det er ikke tilfredsstillende, siger hun.

Læs datterens brev til morderen her - tryk på 'vis mere' for at se alle tre sider:

Brevet til morderen

 

 

 

Fik svar fra overlægen

Datteren til Tayo Vibeke fik aldrig svar fra sin mors drabsmand, og derfor ved hun ikke, om han har læst hendes brev.

Men hun fik et brev fra overlægen på Sikringen, der antydede, at han var gjort bekendt med brevets indhold. Her skriver overlæge T. Haugen, at han har drøftet brevet med patienten.

'Han har bedt mig meddele Dem, at han endnu ikke føler sig rede til at læse Deres brev, hvis hovedtema jeg i store træk har meddelt ham, men at bevidstheden om dets eksistens har rystet ham ikke så lidt og har vakt noget til live i ham, som han måske endnu ikke tør se i øjnene.

Når/hvis han får taget mod til sig til at læse brevet, som jeg har deponeret i hans journal, har jeg forstået på ham, at han meget gerne vil svare Dem direkte, selv om om han over for dette spørgsmål har meget modstridende følelser'.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sorgen pakket i en kasse

Få dage efter drabet stod to af datterens veninder klar. De kunne med det samme se, at hun havde brug for professionel hjælp, og hun kom derfor i en sorggruppe ledet af de to psykologer Marianne Davidsen Nielsen og Nini Leick sammen med andre, der havde traumer.

Det gør, at hun i dag, når hun tænker på sin mors død, har det ligesom, at hendes følelser er nede i en papkasse.

- Og så er der pakket brunt papir udenom, og yderst er der sejlgarn, der er bundet i en sløjfe. Der har jeg det nede i, og det vil sige, at jeg har det med mig altid. Hele tiden. Men det er pakket ned i kassen, fortæller hun og fortsætter:

- Så kan jeg gøre det, som vi gør i dag, at jeg åbner kassen og ser på, hvad der er i den. Men det er en god måde at have et alvorligt traume på. At man ikke fortrænger det. Man har det med sig. Men det er under kontrollerede former, siger hun.

Lettet over dødsfald
Hendes mor blev myrdet 1. september 1988, og hun sluttede i gruppen inden jul.

- Og så sagde de, at jeg skulle regne med to år, før jeg blev mig selv igen, og det var ikke spor forkert, fortæller hun.

Hun har et budskab til andre, der oplever noget så voldsomt, som hun har været udsat for.

- Jeg har lyst til at sige til andre mennesker, som har en voldsom eller ubearbejdet sorg, at det er det bedste, man kan gøre for sig selv. At gå professionel hjælp til at bearbejde den sorg. Det var fantastisk godt for mig.

Selvom hendes mors voldsomme skæbne eller hendes drabsmand ikke er noget, som hun stadig tænker over dagligt, så beskriver hun det alligevel som, at det tog en sten fra hendes hjerte, da Ekstra Bladet kunne fortælle, at drabsmanden døde af kræft i 2013.

- Jeg har ikke gået rundt og været bange for ham i 30 år, men tanken om, at han er ude af billedet, er en stor hjælp, konstaterer hun.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.