Dræbt i Cairo: - Min søster var aldrig bange for noget

Dagen før nytår blev 52-årig dansk kvinde fundet død i sin lejlighed i Cairo

Den nu dræbte danske kvinde flyttede til Egypten i 2004. Hun boede i en lejlighed i Sheikh Zayed City i Cairo. Foto: Wikimedia commons
Den nu dræbte danske kvinde flyttede til Egypten i 2004. Hun boede i en lejlighed i Sheikh Zayed City i Cairo. Foto: Wikimedia commons
Følg Krimi

- Jeg er i chok.

Sådan lyder det fra søsteren til den 52-årige kvinde, der blev fundet dræbt i sin lejlighed i et boligområde nær Egyptens hovedstad, Cairo.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Den danske kvinde flyttede til Egypten for mere end 15 år siden, men hun var i løbende kontakt med sin søster herhjemme, typisk over Facebook. Senest ønskede de hinanden glædelig jul få dage før drabet.

Som Ekstra Bladet tidligere har beskrevet, fik kvindens ene søn i Danmark besøg af folk fra Udenrigsministeriet, som oplyste ham om, at hans mor var fundet 30. december i sin lejlighed i byen Sheikh Zayed, men herudover var det sparsomt, hvad myndighederne kunne oplyse om moderens død, ud over at der var tale om drab.

Familien afventer nu nyt fra myndighederne om politiets undersøgelser.

Eventyrlysten
Søsteren beskriver den 52-årige som en eventyrlysten arbejdshest.

– Hun fandt nok aldrig sin plads i Danmark, forklarer hun om årsagen til, at den 52-årige rejste fra Danmark i sin tid.

Den nu dræbte kvinde arbejdede for et rejsebureau efter sin ankomst til Egypten, men da turismen i landet dalede, fandt hun anden beskæftigelse.

Senest arbejdede hun ifølge sin egen Facebook-profil i et call-center, og flere kollegaer giver på det sociale medie udtryk for sorg over den 52-årige kvindes skæbne.

Var ikke bange
Ifølge søsteren boede kvinden alene i sin lejlighed i Sheikh Zayed, og der var ikke umiddelbart tegn på, at der var noget galt.

– Hun har aldrig nævnt, at hun var urolig for noget. Min søster var helt generelt aldrig bange for noget, lyder det fra kvinden.

Den 52-årige kvinde, der på billeder optræder med langt sort hår, var senest hjemme i Danmark i 2016. Hun vil ifølge søsteren blive begravet i Egypten.

Det er familiens ønske, at kvindens navn og billede ikke bliver offentliggjort.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Havde lige mistet sin vagthund

Den 52-årige kvinde elskede hunde. Det fortæller hendes søster, og det er ligeledes tydeligt på hendes sociale medier, der i høj grad var dedikeret til billeder af hunde.

– Vi var begge meget glade for hunde. Det var en fælles passion. Desværre mistede hun sin vagthund til sygdom for nylig. Hvis hun havde haft den, kan det være, at det ikke var sket, gisner søsteren om den danske kvindes frygtelige skæbne.

Ifølge søsteren boede den dræbte alene med hunden Sheila, indtil den gik bort.

Sheila, der var en langhåret schæferhund, optræder flere gange på den 52-åriges Facebook-profil, og hun delte også billeder af den tydeligt afkræftede hunhund til sidst i sygdomsforløbet.

I november lagde hun et sidste billede op af den sort-brune hund, hvor hun i den tilhørende tekst skrev, at den nu var død.

Lidt mere end en måned senere blev kvinden selv fundet dræbt af en vagt, der afpatruljerede det lejlighedskompleks, hun boede i.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.