Dræbt på åben gade: 'Voldsomt overfald'

Politiet efterlyser vidner til drab på 26-årig syrer

Dræbt på åben gade: 'Voldsomt overfald'

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Københavns Politi efterlyser vidner, efter at en 26-årig syrisk mand tirsdag aften blev dræbt på åben gade på Nørrebro i København.

- Det ser ud som om, at han har været udsat for et voldsomt overfald, og han afgik ved døden efter flere knivstik, siger efterforskningsleder Bjarke Dalsgaard Madsen til Ekstra Bladet.

Drabet skete for enden af Hans Tavsens Gade ved Kapelvej kort før klokken 23. Offeret var i live, da han blev fundet af en tilfældig forbipasserende ved indkørslen til kirkens parkeringsplads.

Han blev bragt til hospitalet, men hans liv stod ikke til at redde.

Det er endnu ikke lykkedes politiet at finde frem til mandens pårørende. De har udsendt nedenstående signalement af offeret i håb om at nogen genkender ham.

Blod på brostenene ved kirkens parkeringsplads. Foto: Kenneth Meyer
Blod på brostenene ved kirkens parkeringsplads. Foto: Kenneth Meyer

Bjarke Dalsgaard Madsen opfordrer på det kraftigste beboere til at kontakte politiet, hvis de har set eller hørt noget i området.

- Vi vil selvfølgelig gerne høre fra folk. der har set selve drabet, men også hvis man har overværet et skænderi eller nogle optrin tidligere på aftenen, også selv om de måske ikke har været voldsomt.

Politiet er også interesseret i at høre fra private, der for eksempel i deres biler har overvågning, som kan have opsnappet noget.

Onsdag morgen var Hans Tavsens Gade stadig spærret af. Ifølge Ekstra Bladets fotograf på stedet gjorde politiet klar til at overflyve området med drone for blandt andet at tjekke tagrender. Der går også politifolk rundt og magnetfisker i alle kloakkerne - formentlig for at lede efter den kniv, der er blevet brugt til drabet.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneeth Meyer
Foto: Kenneeth Meyer
 

Ifølge Bjarke Dalsgaard Madsen efterforsker politiet bredt, og der er pt. ingen indikationer om, hvad der er opstået forud for drabet..

- Kan der være tale om et røveri?

- Det er ikke til at sige. Men det ligner ikke en planlagt likvidering. Det kunne godt være noget, der er opstået spontant. Men vi udelukker ingenting, siger efterforskningslederen, som tilføjer, at der politiet også undersøger, hvorvidt drabet kan være banderelaeret.

- Men vi har ikke en specifik grund til, at det skulle være det.

Den 26-årige bor ikke i området, men har adresse i Vanløse. Han har været i Danmark i ti år, og en af politiets opgaver i dag er at forsøge at finde frem til hans familie. Enten i Danmark eller i Syrien.