Dræbte ægtepar og spiste af ansigt: Stadig et mysterium

Efter knap fire uger er formodet drabsmand stadig indlagt på hospitalet efter han gik amok på ægtepar

Hør hele naboens alarmopkald her. Foto og lyd: Martin County Sheriff's Office
Følg Krimi

15. august mistede ægteparret John Stevens og Michelle Mischcon livet på meningsløs facon i en forstad til Miami i Florida, da en ung mand tilsyneladende helt umotiveret gik amok og dræbte parret, hvorefter han spiste af mandens ansigt.

I dag, knap fire uger efter, er det stadig et mysterium, hvorfor den 19-årige studerende Austin Harrouff pludselig gik amok og angiveligt tog livet af ægteparret, som han ikke havde nogen relationer til på forhånd.

19-årig gik amok: Spiste af offers ansigt, da politiet kom

Efter overfaldet, hvor indtil flere betjente og en politihund måtte kæmpe for at få den 19-årige fjernet fra manden, hvis ansigt han var ved at spise, blev han indlagt på hospitalet. Her svævede han i længere tid mellem liv og død, og politiet har stadig ikke været i stand til at afhøre ham. Dermed har han ikke været i stand til at give sin egen forklaring på, hvad der skete - hvis han overhovedet kan huske det.

På hospitalet er der taget blodprøver for at fastslå, om han havde indtaget stoffer, men der er ikke spor af de mest gængse stoffer som hash, kokain og heroin. Politiet afventer derfor stadig resultatet på andre tests, der skal vise, om han eksempelvis havde indtaget stoffer kendt som 'badesalt' eller flakka, der tidligere har fået folk til at opføre sig meget usædvanligt og få store kræfter.

19-årige Austin Harrouff beskrives som en helt almindelig fyr, men pludselig en dag gik han amok og blev fundet af politiet oven på en død mand, som han var i færd med at spise af. PRIVATFOTO
19-årige Austin Harrouff beskrives som en helt almindelig fyr, men pludselig en dag gik han amok og blev fundet af politiet oven på en død mand, som han var i færd med at spise af. PRIVATFOTO
 

Forlod restaurant
Austin Harrouffs far, Wade Harrouff, mener, at hans søn må være blevet forgiftet. Han stod i sidste uge frem i det amerikanske talkshow Dr. Phil, hvor han fortalte om tiden efter det forfærdelige angreb, og hvad der skete op til.

Han fortæller desuden til nyhedsbureauet AP, at han mener, at sønnen fik et psykisk nedbrud, hvilket førte til, at han smed det meste af sit tøj inden angrebet.

- Han var meget dehydreret og ville drikke noget, siger han til AP.

Tidligere er det kommet frem, at den 19-årige studerende og bodybuilder havde været på restaurant med sine forældre, hvorfra han pludselig gik. Hans mor fortalte desuden i en samtale med alarmcentralen, at hendes søn havde opført sig underlige i en uges tid, hvor han blandt andet mente, han var en superhelt, der skulle hjælpe andre.

Spiste af offers ansigt: Hør naboens skræmmende alarmopkald

Over for Dr. Phil har faderen fortalt, at sønnen forlod restauranten, hvor de befandt sig om aftenen, ad to omgange.

Ville drikke olie
I første omgang havde han forladt restauranten uden et ord, hvorefter han var gået omkring tre kilometer til moderens hjem, hvor han forsøgte at drikke en flaske med madolie.

Det lykkedes moderen at stoppe ham, men han hældte det i stedet i en skål med parmesanost og spiste det.

Moderen førte ham efterfølgende tilbage til restauranten, hvor faderen spurgte, hvad der var galt med ham. Han løftede hånden for at slå sin far, men blev stoppet af faderens nye kæreste, og i stedet forlod han stedet. Overvågningsbilleder, der er offentliggjort af restauranten, har siden vist Austin Harrouff på vej ud af restauranten.

Foto: AP
Foto: AP
 

Det var derefter, på vej i retning mod farens hjem, at den 19-årige gik amok på det tilsyneladende tilfældige par, der sad i deres åbne garage, som de så ofte før har gjort.

'Det er ikke hans eget blod'
Næste gang Wade Harrouff hørte, hvad der var sket med hans søn, var godt fem timer senere - klokken to om natten - da han blev ringet op af politiet. Her var hans første tanke, at sønnen var død.

Politiet fortalte ham, at de havde fundet hans søn, og han blev lettet, men lettelsen blev senere udskiftet med gru, da to betjente ankom til hans hus og viste han et billede af hans søn, som han så ud efter han var blevet anholdt.

Her fortalte de, at hans søn 'havde dræbt to mennesker og spist dem', hvorefter de tilføjede, at 'det blod, du kan se, er ikke hans eget'.

Han kan stadig ikke forstå, hvad hans søn har gjort.

- Han har altid været den sødeste, mest omsorgsfulde dreng jeg har set. Han har altid ville hjælpe folk. Han var altid super. Jeg kaldte ham 'den glade dreng'. Når han vågner, vil han ikke kunne forstå det her, men han vil håndtere det. Jeg vil tale med ham, fordi han vil fortælle historien, selvom han er skyldig, lød det fra en grådkvalt Wade Harrouff i talkshowet.

Det vellidte ægtepar, John Steven på 59 og hans kone Michelle Mishcon Stevens på 53, mistede livet, da de blev ofre for et umiddelbart tilfældigt og meningsløst overfald. PRIVATFOTO
Det vellidte ægtepar, John Steven på 59 og hans kone Michelle Mishcon Stevens på 53, mistede livet, da de blev ofre for et umiddelbart tilfældigt og meningsløst overfald. PRIVATFOTO
 

Drak ætsende væske
Politiet formoder, at Austin Harrouff indtog en form for ætsende væske i parrets garage i forbindelse med, at han gik amok og dræbte dem ved hjælp af blandt andet stump vold og knivstik. Den giftige væske kan være en medvirkende årsag til hans tilstand, hvor han svæver ind og ud af bevidsthed på hospitalet.

Austin Harrouff kan se frem til at blive tiltalt for to tilfælde af drab, hvis han ender med at komme sig.

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.