Dræbte sin farmor og boede med liget: Nu begynder retssagen

En 20-årig mand er tiltalt for at have stukket sin 73-årige farmor ihjel

(Foto: Jakob Jørgensen)
(Foto: Jakob Jørgensen)

Retten på Frederiksberg ( Ekstra Bladet): En 20-årig mand med polsk baggrund sidder i dag tiltalt for drabet på sin egen farmor.

Ifølge politiet blev den 73-årige farmor stukket ihjel med flere knivstik i hals og øvre bryst mellem 21. februar klokken 18 og 5. marts klokken 22 i kvindens lejlighed i Københavns Nordvestkvarter.

Politiet blev torsdag aften kaldt ud til en lejlighed i denne ejendom i Københavns nordvestkvarter (Foto: Jakob Jørgensen) Krimi Sigtet for drab på farmor: 'Han virkede som et stille menneske'

Den tiltalte, der var 19 år på gerningstidspunktet, har erkendt episoden, men ikke at han havde til formål at dræbe sin farmor.

Boede med lig
Under grundlovsforhøret imod det 20-årige barnebarn i marts i år kom det frem, at den tiltalte boede med liget af farmoren i flere dage efter drabet.

Ifølge den 20-åriges forklaring var det et skænderi imellem de to, som udviklede sig fatalt, en dag barnebarnet kom hjem fra skole.

- Hun bad mig om at lukke døren, når jeg lavede mad. Hun sagde, at det lugtede. Så sagde hun, at jeg var sådan og sådan. Hun flippede totalt ud. Hun slog og sparkede mig og tog en kniv, som hun stak mig med i armen, sagde den dengang 19-årige, og fremviste to små prikker på højre arm under grundlovsforhøret.

Den 20-årige kaldte derfor drabet på farmoren for nødværge.

Familiemedlem var bekymret
Det var et familiemedlem i Polen, der alarmerede det danske politi. Familiemedlemmet frygtede, at der var sket den 73-årige kvinde noget, fordi familien ikke havde hørt fra hende i en længere periode.

Politiet blev torsdag aften kaldt ud til en lejlighed i denne ejendom i Københavns nordvestkvarter (Foto: Jakob Jørgensen) Krimi Sigtelse: 19-årig dræbte og boede med farmor i en uge

På kvindens adresse fandt politiet liget af den 73-årige farmor liggende i sin seng i sit soveværelse. Selv om det 20-årige barnebarn befandt sig i lejligheden måtte politiet bruge låsesmed for at komme ind.

Den tiltalte har siden grundlovsforhøret været varetægtsfængslet, senere i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Ekstra Bladet følger sagen..