Dræbte sin syge kone: Jeg fortryder intet

Aktiv dødshjælp: 78-årige K. gav sin kone 20 sovepiller, da hun bad om hjælp til at dø. Nu risikerer han fængsel

Tilbage i april opfyldte K sin kones sidste ønske, da han tog livet af hende. Foto: Tatiana
Tilbage i april opfyldte K sin kones sidste ønske, da han tog livet af hende. Foto: Tatiana

- Jeg vil dø, Jeg vil dø, Jeg vil dø.

Omkring 20 gange stod den samme sætning på det A4-ark 78-årige K. fandt.

Det var hans 71-årige kone, der havde skrevet det, men det var svært at tyde ordene, fordi hun efter et fald i hjemmet i februar var blevet lam i det meste af kroppen.

Hun skrev bønnen med den smule førlighed, der var tilbage i højre arm.

Lige før midnat lørdag den 9. april opfyldte han hendes sidste ønske, da han gav hende en overdosis af sovepiller.

- Jeg sagde sov godt. Og det gjorde hun så, siger 78-årige K. til Ekstra Bladet.

Loven er forkert skruet sammen
På grund af den handling sidder K. i dag på anklagebænken i retten i Helsingør tiltalt efter straffelovens § 239, hvor det hedder:

'Den, som dræber en anden efter dennes bestemte begæring, straffes med fængsel indtil 3 år'

Drabet skete her på Rigshospitalets Klinik for rygmarvsskader i Hornbæk. Den 71-årige kvinde bad selv om, at hendes mand hjalp hende til at dø. Foto: Linda Johansen. Krimi Optog sin hustrus døds-bøn: Så hjalp han hende til at dø på hospitalet

Tanken om at han måske skal i fængsel rumsterer i hovedet på K. her dagen før retssagen, men det rykker ikke det mindste ved hans holdning. Han er fuldstændig afklaret med, hvad han har gjort.

- Jeg har ikke haft nogen ufred på noget tidspunkt. Jeg er stadig overbevist om, at det var det rigtige, jeg gjorde, og jeg ville gøre igen, siger han.

Han mener, at dommeren egentlig ikke burde skulle tage stilling til hans straf, men i stedet for, om hans kone burde få fred og en værdig afsked med livet.

- Det er forkert den måde, som loven er skruet sammen på. Der burde være en instans, hvor min kone kunne bede om at få aktiv dødshjælp, og så skulle der være nogle eksperter og en dommer for bordenden, der kunne tage stilling til det, så jeg ikke blev tvunget ud i det her.

Mistede førligheden
K. fortæller om over 50 års lykkeligt samliv og om en kvinde, der vidste, hvad hun ville og var meget fysisk aktiv.

Hun var medlem af både cykelklub og vandrehold, indtil onsdag den 3. februar, da hun pludselig faldt i hjemmet og ødelagde fire nakkehvirvler.

- Pludselig kunne hun ikke bruge nogen af hænderne. Pludselig kunne hun ikke komme af med sin afføring uden hjælp, fra den ene dag til den anden skulle hun have tømt sin blære hver fjerde time og have fremmede mennesker til at tørre sig bagi. Det er da ydmygende, og det var de fremtidsudsigter, hun havde. Det var på livstid, siger K.

- Min kone talte om aktiv dødshjælp fra begyndelsen, men jeg var i lang tid imod det, fordi der var små tegn på fremskridt undervejs. Der var et håb om, at hun måske ville komme til at kunne gå igen, og måske bruge den højre arm, men sidst i marts måned mistede hun også førligheden i den.

Efter flere operationer og intens genoptræning var hun og manden til møde på hospitalet.

Det var fredag den 8. april.

Til stede var læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og en socialrådgiver.

- De roste alle sammen min kone for hendes indsats med genoptræningen. Hvortil hun spurgte: Hvad hjælper det, når det går den forkerte vej?

Så blev der meget stille, og overlægen gav hende ret.

De kunne give hende mere medicin og hjælp, men ikke love at hun nogensinde ville genvinde førligheden i kroppen.

- Vi gik tilbage til hospitalsstuen, lukkede døren og talte det hele igennem, og der måtte jeg give hende ret. Der var ikke mere at leve for.

Den aften talte de det hele igennem. K's kone fortalte, hvilken præst, der skulle forrette gudstjenesten og hvilke salmer, der skulle synges. De planlagde, hvordan K skulle tage livet fra sin kone.

- Hun var fuldstændig afklaret. Hovedet var det eneste, der stadig fungerede. Så hun arrangerede  selv, at jeg kunne overnatte på en drømmeseng ved siden af hende på hospitalet i Hornbæk dagen efter.

Havde et godt liv
Lørdag aften klokken ti tømte en sygeplejerske konens blære.

- Så regnede vi med, at vi minimum havde fire timer, før de kom igen.

Da døren var lukket efter sygeplejersken indtalte K's kone to beskeder på hans mobiltelefon.

- Det var noget, vi havde talt om. Vi var godt klar over, at der ville komme et efterspil, så vi talte om, hvordan vi kunne gøre, så jeg ikke kom alt for meget i klemme.

På telefonen indtalte konen sit dødsønske. Beskederne er blevet overleveret til politiet.

- Det var improviseret, så hun var nødt til at gøre det af et par gange, men jeg husker at hun sagde, at hun havde haft et godt liv og at hun ikke manglede at opleve noget.

Ekstra Bladet er bekendt med K's fulde fulde navn, men kan på grund af navneforbud i sagen ikke skrive det.