Annonce:
Annonce:

Drama i Dubai: Sanjay Shah undslap udlevering

Den britiske rigmand Sanjay Shah fik udsat sin udlevering til retsforfølgelse i Danmark. Her er han tiltalt for bedrageri for ni milliarder skattekroner

Sagen om svindel mod Sanjay Shah er udsat til 5. september. Bliv klogere på hvad sagen handler om her

Annonce:
Følg Krimi

DUBAI (Ekstra Bladet): Udlevering, milliarder og mange år i fængsel er på spil i retssal 20 i retten i Dubai.

Under et billede af landets hersker, sheik Mohammed bin Rashid, ligger en brun hammer klar til at effektuere rettens kendelser.

Retslokalet er stort med omkring 20 bænkerækker til tilhørere og et podium til dommerne. Væggene er hvide, men ellers er alt holdt i mørkebrunt træ.

Et højt råb fra en retsbetjent får de omkring 50 mennesker til at rejse sig for de tre dommere, der kommer ind. De er klædt i traditionel arabisk klædedragt bestående af hvid kjortel med hovedtørklæde holdt på plads af to sorte ringe. Alle får lov at sætte sig, og dagens sager kan tage deres begyndelse.

Svindel for ni milliarder
Den britiske statsborger Sanjay Shah er ved Retten i Glostrup tiltalt for sin rolle i det enorme svindelkompleks kaldet udbytteskatsagen.

Annonce:

Her er han sammen med flere medskyldige mistænkt for at have svindlet den danske stat for over ni milliarder kroner.

Siden svindlen har fundet sted, har Sanjay Shah boet i Dubai, og derfor skal den lokale domstol nu tage stilling til, om han kan udleveres til retsforfølgelse i Danmark.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Sanjay Shah blev anholdt af lokalt politi i Dubai tirsdag 31. maj og har siddet varetægtsfængslet siden. Privatfoto.
Sanjay Shah blev anholdt af lokalt politi i Dubai tirsdag 31. maj og har siddet varetægtsfængslet siden. Privatfoto.
 

Udsat
Inden Shahs sag kommer for, skal de tre dommere afsige kendelser i en række mindre juridiske tvister. Hen på formiddagen kommer en voldtægtssag for dommerne, og alle andre bliver sendt ud af retslokalet. I modsætning til det danske retssystem kan man i Dubai ikke protestere mod dørlukning.

De følgende sager kommer derfor også til at foregå for lukkede døre, og selv om medierne forsøger, er der heller ikke noget at gøre, da Sanjay Shahs tre advokater og juridiske hjælpere bliver kaldt ind.

Annonce:

11 minutter senere kommer de ud, og sagen er udsat til 5. september. De er kommet med nyt bevismateriale, som retten skal tage stilling til, før de kan gå videre i det juridiske slagsmål om Sanjay Shahs udlevering til Danmark.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Sanjay Shah har boet i en villa på palmeøen Jumeirah i Dubai, De Forenede Arabiske Emirater, til han blev anholdt. Arkivfoto: Kamran Jebreili/Ritzau Scanpix
Sanjay Shah har boet i en villa på palmeøen Jumeirah i Dubai, De Forenede Arabiske Emirater, til han blev anholdt. Arkivfoto: Kamran Jebreili/Ritzau Scanpix
 

Lukket handelskredsløb
Den 51-årige forretningsmand har ifølge den danske anklagemyndighed franarret den danske stat de ni milliarder kroner ved uberettiget at have søgt og fået tilbagebetalt udbytteskat, som han aldrig har betalt, for aktier, han aldrig har ejet.

Sagen så dagens lys i 2015, hvor Skat fortalte om den enorme svindel med uberettiget tilbagebetalt skat på aktieudbytter.

Britiske Sanja Shah er hele tiden blevet betegnet som hovedmistænkt og er tiltalt for personligt at have tilegnet sig 7,2 milliarder af de danske skattekroner. Briten Anthony Mark Patterson er tiltalt for medskyldighed i Shahs grove bedrageri.

Selve svindelkarusellen bestod groft sagt af et lukket handelsskredsløb, som var oprettet af Shah og hans formodede medskyldige.

Annonce:

Her fremgik det, at en lang række selskaber handlede aktier med hinanden, som havde ret til udbytte. Shahs selskaber udstedte herefter 3.239 udbyttenotaer, hvoraf det urigtigt fremgik, at investorerne i kraft af deres ejerskab af aktierne havde betalt 27 procent i dansk udbytteskat.

Da det primært var amerikanske og oversøiske selskaber, havde de krav på at få de penge retur, og derfor endte de ansatte i Skat med at udbetale dem de astronomiske beløb. Det fremgår af anklageskriftet fra Statsadvokaten mod de to britiske mænd.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Sanjay Shah er tiltalt for bedrageri for over ni milliarder skattekroner. Arkivfoto.
Sanjay Shah er tiltalt for bedrageri for over ni milliarder skattekroner. Arkivfoto.
 

Dansk retssystem er klar til Shah
To amerikanere er også mistænkt for at have været involveret i udbetalinger for over fire milliarder kroner. 

Sanjay Shah blev anholdt af lokalt politi tirsdag 31. maj og har siddet varetægtsfængslet siden. Næste retsmøde i sagen er 5. september.

Kommer udleveringen igennem, er der allerede berammet retsmøder ved retten i Glostrup. De har skrevet 60 retsmøder ind, der står til at begynde 4. oktober. Dommen ventes i foråret 2023.

 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

 

Risikerer 12 års fængsel

 

Annonce:

Sanjay Shah benægter ikke, at han har modtaget de mange penge. Men Shah siger, at han bare udnyttede en fejl i den danske lovgivning, og at han derfor ikke har handlet ulovligt.

Den danske anklagemyndighed mener omvendt, at Shah og de øvrige tiltalte i sagen har begået særlig groft bedrageri for at få adgang til de danske skattekroner.

I alt har Danmark fået indefrosset værdi for cirka tre milliarder kroner som en del af sagen mod Shah, og strafferammen er op til 12 års fængsel.

I udbytteskatte-sagen er Danmark i alt blevet svindlet for 12,7 milliarder kroner. Skat er ved hjælp af civilretlige søgsmål i gang med at kradse så mange af de svindlede penge hjem igen.

 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

 

Hver anden udleveres

Det er kun mellem hver anden eller hver tredje mistænkte i Dubai, der udleveres til retsforfølgelse i Europa. Det skriver DR på baggrund af statistik fra De Forenede Arabiske Emirater og interview med en af landets førende udleveringsadvokater.

Annonce:

- Min personlige erfaring er, at det i bedste fald er mellem 50 og 60 procent, som ender med at blive udvist, siger advokaten Ali Al Zarooni til DR.

Den officielle statistik viser samtidig, at der mellem 2014 og 2018 kun var 109 ud af 330 sager, som endte med en egentlig udlevering fra Emiraterne.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: