En voldsom skududveksling i Hvidovre resulterede i, at en 41-årig mand blev skudt to gange i låret af politiet. Manden blev varetægtsfængslet in absentia i fire uger, da han efter skududvekslingen blev indlagt på hospitalet.
Manden blev skudt på åben gade af betjente, efter han angiveligt havde affyret flere skud fra fortorvet ved Sønderkærskolen i Hvidovre.
Ifølge sigtelsen var manden bevæbnet med en skarpladt pistol, som han skød mod politiet med, hvorfor han lørdag morgen i grundlovsforhør blev sigtet for drabsforsøg.
Sigtelse efter skuddrama: Ville dræbe betjente
Inden politiet skød manden, havde de uden held pudset en hund på ham i forsøg på at stoppe ham. Han blev ført væk i håndjern, selv om han var såret.
Politiet efterforskes
Da politiet er indblandet i skudepisoden, er det nu Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP; der håndtere sagen.
- Efter det oplyste råbte politiet en mand an, som ikke stoppede, hvorfor politiet afgav varselsskud. Da manden efterfølgende afgav skud, skød politiet og ramte den pågældende i benet, forklarede DUP allerede i aftes omkring episoden.
Ifølge Ekstra Bladets oplyser er hverken politi eller andre mennesker omkring blevet ramt af skud.
Ekstra Bladet talte efterfølgende med øjenvidner fra området, der overværede hele episoden.
- Der er nogen, der har skudt efter politiet, og politiet har skudt tilbage mod dem.
- Og der fløj projektiler forbi os, mens vi stod her, siger Brian Christensen, der bor tæt ved.