Annonce:
Annonce:

Drama i retten

Datter til knivdræbt faldt ned fra stol og råbte ukvemsord efter tre tiltalte mænd

Sikkerheden har høj prioritet ved retssagen i Aarhus, hvor fire unge mænd fra den såkaldte Brabrand-bande er tiltalt for at have knivdræbt den 42-årige Satudarah-lærling Mohammad 'Mudi' Al-Zerjawi 23. juli i fjor. Dette billede er taget ved et af de tidligere retsmøder i sagen. Foto: Ernst van Norde
Sikkerheden har høj prioritet ved retssagen i Aarhus, hvor fire unge mænd fra den såkaldte Brabrand-bande er tiltalt for at have knivdræbt den 42-årige Satudarah-lærling Mohammad 'Mudi' Al-Zerjawi 23. juli i fjor. Dette billede er taget ved et af de tidligere retsmøder i sagen. Foto: Ernst van Norde
Annonce:
Følg Krimi

RETTEN I AARHUS (Ekstra Bladet): Midt under specialanklager Jesper Rubows afhøring af retsmediciner og speciallæge Lise Frost i Retten i Aarhus faldt en ung kvinde pludselig ned fra sin stol på tilhørerpladserne og besvimede kortvarigt.

- I er de svin, der dræbte min far. Hvad er prisen på jeres far, råbte den grædende kvinde, som er den dræbte Mohammad 'Mudi' Al-Zerjawis datter.

Også den dræbte Mudis mor, der har fulgt alle de hidtidige retsmøder, brød i gråd og råbte angiveligt ukvemsord på arabisk mod de tre drabstiltalte mænd. De er henholdsvis 27, 22 og 26 år, og de siddder i disse uger på anklagebænken i sagen, der begyndte som en hashhandel og sluttede i et brutalt blodbad på en parkeringsplads ved Lenesvej i Brabrand natten til 23. juli i fjor.

Annonce:

Dommer Mette Helby Jensen måtte kalde til ro og orden i retslokalet efter de følelsesladede reaktioner fra datteren og den ældre kvinde, der via retsmediciner Lise Frosts svar til specialanklageren i detaljer fik udpenslet, hvordan den 42-årige Satudarah-lærling, tidligere frisør og far til i alt otte børn døde efter at have fået skåret en hovedpulsåre i sit ene lår over.

- Jeg ved godt, det må være svært for jer at se og høre om disse ting, men jeg er nødt til at bede om ro i retten. Eller skal vi tage en pause? Kan nogen af betjentene svare på det, spurgte dommer Mette Helby Jensen.

Risikerer dobbeltstraf
Sagen er indrammet i et større sikkerhedsopbud med adskillige betjente iført skudsikre veste både inden og uden for retten. Et par af betjentene fik dog hurtigt styr på situationen, og de berørte pårørende satte sig efter et par minutter roligt ned og lyttede til den videre afhøring af retsmedicineren, der udførte obduktionen af Mohammad 'Mudi' Al-Zerjawi.

Tirsdag afhøres desuden et offer i knivdramaet, der fulgte i halen af en mislykket hashhandel, hvor fire unge mænd fra Viborg og Skive var kommet til Aarhus for at købe hash for i alt 300.000 kroner.

Annonce:

De fire tiltalte, som alle er fra den såkaldte Brabrand-bande, risikerer dobbeltstraf efter straffelovens paragraf 81a, fordi anklagemyndigheden mener, at overfaldet skete som led i en voldelig konflikt mellem Brabrand-gruppen og rockerklubben Satudarah.

Den fjerde tiltalte i sagen - en 25-årig mand - er fortsat efterlyst og varetægtsfængslet in absentia.

Dommene i sagen ventes afsagt i slutningen af oktober eller i løbet af november.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til første afsnit af Ekstra Bladets nye podcast 'Afhørt' herunder eller i din foretrukne podcastapp.  Hver uge gennemgår vi ugens største krimi-historier.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: