Det ser voldsomt ud, men heldigvis skete der ikke noget alvorligt med en blot ni-årig dreng, som lørdag faldt mere end seks meter ned fra en skilift i den amerikanske delstat Pennsylvania.
Episoden fandt sted på ski-resortet Liberty Mountain i byen Fairfield.
I en video filmet af en skiløber på stedet ses drengen dingle fra skiliften.
Under ham står desperate tilskuere, der prøver at hjælpe.
TV: Se vanvittig (og prisvindende) skiløb gennem kløft
Drengen forsøger at sparke sine ski af, men på et tidspunkt mister han grebet og dratter de mere end seks meter ned i sneen under ham.
Drengen slap ifølge Foxnews med en mindre benskade samt skrammer og blå mærker.
Skiresortet arbejder på at finde ud af, hvordan ulykken kunne ske.
- Han faldt seks meter ned, og han slap med en skade på sit ben. Det må være et mirakel, siger Adrian Delgado, der filmede episoden, ifølge Foxnews.