Dramatisk aktion: Over to tons kokain beslaglagt

Politiet i England har beslaglagt over to tons kokain på en luksusyacht i en dramatisk aktion

Dramatisk aktion: Over to tons kokain beslaglagt

Over to tons kokain er blevet beslaglagt på en luksusyacht i en dramatisk aktion til søs.

Det skriver National Crime Agency (NCA) i en pressemeddelelse.

Den luksuriøse yacht var på vej fra Caribien til England, da myndigheder ransagede båden og opdagede den enorme mængde kokain.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Pakker med kokain stod stablet i massevis. Foto: NCA
Pakker med kokain stod stablet i massevis. Foto: NCA
 

Kokain for milliardbeløb
Matt Horne, vicedirektør i NCA, vurderer, at kokainen, der var stablet i massevis af pakker og fyldt i sorte sportstasker, har en gadeværdi på næsten 1.4 milliarder danske kroner.

- Der er ingen tvivl om, at kokainen ville blive solgt videre i hele Storbritannien på sådan en måde, der kun skabe mere kriminalitet og elendighed, siger Matt Horne i pressemeddelelsen.

Ransagningen fandt sted torsdag aften omkring 80 km ud fra kysten ved den sydvestlige by Plymouth, hvor NCA blev støttet af det australske føderale politi (AFP).

Artiklen fortsætter under billedet ...

En brite og frem nicaraguaner blev anholdt i aktionen. Foto: NCA
En brite og frem nicaraguaner blev anholdt i aktionen. Foto: NCA
 

Seks mænd i alderen 24 til 49 år blev arresteret i ransagningen af yachten. En enkelt af mændene er brite, mens de fem andre er fra Nicaragua.

Mændene er i politiets varetægt, inden de skal fremstilles i grundlovsforhør.