Onsdag aften rykkede politiet ud til en adresse på Thistedvej i Nørresundby.
Her var et skænderi mellem to mænd i 20'erne kommet så vidt, at de begge efterfølgende kunne gå hver til sit med knivstik.
Det skriver TV 2 Nord.
Vagtchef René Kortegaard fra Nordjyllands Politi fortæller til mediet:
- Vi får anmeldelsen ind fra den ene af de to mænd, som fortæller, de har været oppe og slås. Begge har sår og skrammer - den ene har et snitsår på hånden, mens den anden har været en tur forbi skadestuen. Han er dog udskrevet igen.
Ingen af dem er kommet alvorligt til skade lyder det efterfølgende.
Begge mænd kan nu se frem til at skulle fremstilles i grundlovsforhør, hvor de givetvis bliver sigtet for grov vold torsdag.