Dreng fløjet til hospitalet efter påkørsel

En 17-årig dreng er tirsdag morgen i kritisk tilstand, efter at han blev ramt af en bil nær Billund

En 17-årig dreng er blevet fløjet med helikopter til behandling på et hospital, efter at han tirsdag morgen blev ramt af en bil nær Billund.


Det fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt til Vejle Amts Folkeblad.


Drengen var ved at krydse Bredsten Landevej, da han blev ramt af en bil, som ikke nåede at bremse helt ned inden påkørslen. Ifølge mediet forsøgt den 17-årige angiveligt at komme over til et busstoppested på den anden side af vejen.


Der var intet fodgængerfelt på det sted, hvor drengen gik ud på vejen, skriver lokalmediet.