Dreng kastede molotovcocktails efter politiet: Nu smides hele familien ud

En familie fra Vollsmose bliver smidt ud af sin lejlighed, efter at en teenagedreng er blevet dømt for at udsætte politiet for fare

En familie fra det uro- og voldsplagede Vollsmose i Odense bliver nu smidt ud af sin lejlighed, efter at teenagedrengen i familien er blevet dømt for vold mod politiet. Foto: Jan Unger
En familie fra det uro- og voldsplagede Vollsmose i Odense bliver nu smidt ud af sin lejlighed, efter at teenagedrengen i familien er blevet dømt for vold mod politiet. Foto: Jan Unger

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En familie fra bydelen Vollsmose i Odense skal smides ud af sin lejlighed, fordi en af familiens store drenge er blevet dømt for at smide brandbomber og sten efter politiet.

Det har boligretten i Odense besluttet, skriver Fyens.dk.

Det er boligforeningen Civica, som forgæves har forsøgt at få familien til at fraflytte lejemålet. Og nu får Civica altså rettens ord for, at det er i orden at få både politi og fogedens hjælp til at rydde lejligheden.

Sagen har sit udspring i en hændelse 9. juni 2015, hvor fire politipatruljer ankom til Bøgetorvet i Vollsmose. Her blev patruljerne mødt med molotovcocktails, flasker, sten og andet kasteskyts, skriver Fyens.dk.

Arkivfoto fra en politiaktion i Vollsmose i 2013. Foto: Mogens Flindt. Samfund Sønner smed brandbomber: Nu bliver otte indvandrer-familier smidt ud af boligområde

Drenge blev genkendt
En række unge mænd blev idømt fængselsstraffe for deres handlinger. Nogen modtog deres domme, mens andre ankede.

De store drenge blev blandt andet identificeret med hjælp fra videoovervågning. Men også nogle af betjentene havde kunnet genkende drengene fra deres patruljevogne, som de sad i, mens angrebet stod på.

Ifølge advokat Claus Tolstrup  kan boligforeningen sætte familien på gaden som følge af urolighederne. Boligretten afsagde i fredags dom i sagen for én af to unge, som i byretten undlod at anke deres domme.

- Det er selvfølgelig et alvorligt skridt at sætte folk ud, men omvendt er der et hensyn at tage til alle de ordentlige mennesker, som bor i området og opfører sig helt normalt og anstændigt, siger advokat Claus Tolstrup, som repræsenterer Civica, til Fyens.dk.

Blev idømt otte måneders fængsel
Familierne til de øvrige unge fra balladen kan forvente en tur i boliigretten til februar-marts.

Alle de unge er mellem 17 og 19 år, og de blev i byretten idømt otte måneders fængsel. En straf, som landsretten valgte at sætte ned. Nogle af de unge er blevet idømt betinget udvisning fra Danmark, som betyder, at de kan blive boende i landet, hvis de holder sig fra lignende kriminalitet i en fastsat periode.

Familien, som nu skal sættes ud til februar, har fire uger til at anke boligrettens dom, skriver Fyens.dk.