Drenge sigtet: Tvang sig adgang og gruppevoldtog 14-årig

Store drenge mistænkes for at stå bag serie af gruppekrænkelser mod unge piger

Følg Krimi

Ved du noget? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

Nordsjællands Politi er netop nu ved at efterforske en grum sag om gruppevoldtægter. Torsdag i sidste uge oplyste politiet, at tre unge i alderen 15-16 år var blevet varetægtsfængslet og sigtet for at at have gruppevoldtaget en 14-årig pige.

Teenagere anholdt for gruppevoldtægt af 14-årig pige

Dagen efter - fredag - kom det frem, at i alt seks drenge faktisk er varetægtsfængslet i to forskellige sager om filmede gruppe-voldtægter mod to 14-årige piger.

Alle drenge nægter sig skyldige.

Tre drenge er sigtet for en gruppe-voldtægt mod den ene 14-årige pige, mens tre andre drenge er sigtet for tre gruppe-voldtægter begået mod den anden 14-årige pige.

Alle sigtede har indvandrerbaggrund.

En af de fængslede drenge har, ifølge sigtelsen, deltaget i tre gruppe-voldtægter mod begge piger.

Fire piger ofre for gruppevoldtægter: Politiet frygter, at der er flere ofre

Politiet har mistanke om, at flere mindreårige piger end de to 14-årige har været ofre for grupperne af drenge.

Ekstra Bladet har søgt aktindsigt i retsbogen fra det ene af de to grundlovsforhør, og den giver et langt mere detaljeret indblik i sagernes grove karakter.

Ved et grundlovsforhør fra 14. juni blev tre unge fremstillet og sigtet for tre gange at have udsat en 14-årig pige for gruppevoldtægt.

Første voldtægt udspandt sig ifølge sigtelsen på et ukendt tidspunkt 16. oktober i fjor. Ifølge sigtelsen trængte de tre mistænkte sammen med yderligere foreløbigt ukendte medgerningsmænd ind til offeret i hendes hjem.

Ved hjælp af vold og trusler om vold tvang de offeret ind på et værelse. Her krævede de oralsex, hvorefter to af sigtede efterfølgende krænkede offeret seksuelt efter først at have trukket tøjet af hende. Her var der ikke tale om fuldbyrdet voldtægt, men såkaldt anden kønslig omgangængelse.

Undervejs kom der to andre ind i lokalet, der filmede overgrebet med deres telefoner.

Anden gang skete overgrebet i følge sigtelsen 18. november hjemme hos en af de sigtede drenge. Her udspillede krænkelsen efter nogenlunde samme mønster som ved det første overgreb.

Ligeledes blev offeret ifølge sigtelsen udsat for fuldbyrdet voldtægt af en af de sigtede.

Tredje gang gang udspandt sig ifølge sigtelsen dagen efter - altså 19. november - ved 18-tiden et ukendt sted i Hørsholm Hovedgade

Også her blev offeret tvunget nøgen og kontant afkrævet oralsex. Efterfølgende blev hun krænket seksuelt. To af de sigtede udsatte hende ligeledes for fuldbyrdet voldtægt ligesom en af sigtede forsøgte voldtægt.

Dette forhindrede offeret ved at sparke drengen væk, lyder det i sigtelsen.

Ved retsmødet torsdag 14. juni blev de tre unge væretægtsfænglet i surrogat frem til foreløbigt 28. juni.

Politikommissær Henrik Gunst, Nordsjællands Politi bekræftede i sidste uge, at endnu to piger formentlig har været udsat for overgreb, og politiet tør ikke udelukke, at der kan være flere ofre end de fire navngivne piger i alderen 13 til 15 år, som politiet kender til i øjeblikket.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.